Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heskestad herred.
203
kjøreredskab. Vandene benyttes meget til vinterveie; før
Sogndals-veiens anlæg var Eidevandet en almindelig færdselslinje ogsaa om
sommeren. Statens telegraflinje følger hovedveien med afstikker til
Sogndal, men uden station i herredet. Postaabneri. oprettet 1859,
paa Eide.
Heskestad annekskirke ligger paa gaarden af samme navn,
paa et ualmindelig vindhaardt sted, 18 km. fra Lund prestegaard.
Den er en tømret langkirke med taarn, bygget 1827 og tilhørende
menigheden. — I henseende til skolevæsen er herredet delt i 7
kredse med 4 lærere. Kirkesangerens skole har fast skolestue med
lærerbolig paa gaarden Ueland; ellers bruges leiede lokaler.
De kommunale udgifter var i gjennemsnit for aarene
1884—86 kr. 3277, hvoraf kr. 1290 til fattigvæsenet og kr. 1343
til skolevæsenet, medens den udlignede herredsskat androg til kr.
3100. Særskilt for 1886 blev der som skat udlignet kr. 3284,
hvoraf kr. 1823 paa indtægt efter forholdet kr. 3,28 pr. 100
skatbare kr. Kommunens gjæld var s. a. alene kr. 520, medens
skatteydernes samlede formue blev anslaaet til kr. 368,680. Antallet af
fattigunderstøttede hovedpersoner var i middeltal for 1876—84 aarlig
35, svarende til 3,3 pct. af folketallet i 1875; det har i de senere
aar været i sterkt stigende.
Herredsstyrelsen tæller 3 formænd og 9 repræsentanter.
Angaaende antallet af stemmeberettigede se under Lund, side 199.
Ældre inddeling. Heskestad, der allerede i 1442 findes skrevet
væsentlig soin nu (Hesskestader), var tidligere anneks til Helleland, men
blev ved res. 31 jan. 1820 skilt derfra og henlagt til Lund (jfr side 199).
— I judiciel henseende hørte herredet indtil res. 12 novbr. 1850 til
Hetland skibrede eller tinglag, hvilket tillige omfattede Helleland samt
nogle gaarde af Sogndal. Efterat der ved sidstnævnte resolution var
til-veiebragt overensstemmelse mellem den geistlige og verdslige inddeling,
fik sognet, der ligefra 1838 i henhold til formandskabslovens § 1, sidste
punktum, havde havt særskilt formandskab, ved res. 13 oktbr. 1851
tilladelse til fremdeles at danne eget herred.
Fornlevninger og historiske notitser. Gravhauger findes
paa Bilstad. Sandsmork og Eide. Kun to oldsagfund er bekjendte, et
fra stenalderen og et fra den ældre jernalder. Det sidste er en massiv
halsring af guld, af vegt 360 gr., der i 1876 fandtes paa Vashus under en
stor jordfast sten, som blev bortmineret, altsaa ikke i nogen grav.
(Ringen er nu i Bergens musæum; afb. i Norske oldsager fig. 297).
Paa gaarden Hetland døde Ole Gabriel l’eland i 1870. Sainme aar
bevilgede amtsformandskabet til et monument paa hans grav. hvilket den
11 april 1871 blev afsløret paa Heskestad kirkegaard.
Bjerkreim herred [693,29 km2, 2063 indb.], hvis gamle navn
var Bjarlcreimr, og som nu vanligvis skrives Birkrem, men paa
stedet benævnes Bjerkrei, indtager den midtre del af Jæderen og
Dalenes fogderi og grænser mod N til Gjesdal og Fossan, mod Pi
til Siredalen, mod S til Heskestad, Helleland og Egersund samt mod
V til Ogne og Time, der kiler sig ind mellem Bjerkreim og Haa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
