Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 204
XI. Stavanger amt.
Herredets længde fra NØ til SV er omtrent 45 km., medens bredden
varierer mellem 10 og 20 km. Det er annekssogn under Helleland
hovedsogn, sammen med hvilket det udgjør Helleland og Bjerkreim
tinglag under Dalenes sorenskriveri. Derimod er det eget
lensmands-distrikt.
Ligesom Bjerkreim er det største af fogderiets herreder, saaledes
er det ogsaa det liøiest liggende. Ved Bjerkreimsaaeus betydelige
dalføre, der gjennemstryger hele herredet efter dets midte omtrent
fra N mod S, er dets fjeldmasse imidlertid delt i to partier, der har
en temmelig forskjellig orografisk karakter. Det østlige parti
bestaar af et stort fjeldplateau, der ved tre indbyrdes parallele, dybe,
trange og tildels af langstrakte vande udfyldte dalfører. Man dalen,
Austrumdalen (alm. skr. Østreimdaleu) og Ørsdalen, er delt i
flere smalere rygge, der med stor regelmæssighed stryger i retning
fra NØ mod SV for i V at afsluttes mod Bjerkreimsaaens dal.
Ovenpaa plateauet, som er forholdsvis fladt og sænker sig mod V,
hæver sig igjen flere punkter til en ikke ubetydelig høide, saaledes
Venjekula (922 m.) nordenfor Maudalen i grænsen mod Fossan;
mellem Maudalen og Austrumdalen Svartevasknuden (960 m.),
antagelig herredets høieste fjeld, Troldkirken og Kistekuatten,
mellem Austrumdalen og Ørsdalen Ramb j ørknuden (824 m.) samt
endelig søndenfor Ørsdalen Sigleknuden, Bessevasknuden og
Høgeski eller Store Skikula (882 m.) paa Gyafjeld, de to
sidste i grænsen mod Heskestad. Paa flere af disse fjelde kan det
i kolde sommere hænde, at sneen bliver overliggende i klipperevnerne.
Vestenfor Bjerkreimsaaeus dalføre, der i den sydlige del har navn
af T engs dalen, antager landskabet den for hele det vestlige
Dalene eiendommelige heikarakter. Ogsaa dette parti er sterkt
gjennem-skaaret af dale, men disse stryger uden regelmæssighed i de mest
forskjellige retninger, og de dem adskillende fjelde bestaar af isolerede,
med rullestene oversaaede heistrækninger, som uden nogensteds at naa
nogen større høide sænker sig mod V for at danne overgangen til
Jæderens sletteland. Blandt fjeldtoppene kan her merkes Ogndals- eller
Solbjørnibba (458 m.), et steilt fjeld i N for Bjerkreim kirke, kjendt
som sømerke under navn af »Sukkertoppen«; endvidere
Bjørndals-ni bba i grænsen mod Ogne, Sulken i grænsen mod Time og længst
mod N Vaadlandsnuden (800 m.) paa skillet mellem Bjerkreim,
Gjesdal og Fossan. — Herredets hovedvasdrag er Bjerk
reiir.s-aaen, der kommer fra Venjevandene i grænsen mod Fossan og løber
i sydlig retning gjennem Birkelandsvandet eller Storevandet
(5,06 km2, 198 in. o. li.) og Hofreistvandet (3,74 kin2)
tilSvele-vandet (1,34 km2, 73 m. o. h.); nedenfor dette forøges elvens
vandmasse betydelig ved optagelse af Ørsdalselven, hvorefter^den
under navn af Tengselven fortsætter i sydlig retning med en
bredde af optil 50 m., indtil den falder i Fotlandsvandet, hvor den
gaar ind i Egersund herred. Denne elv, hvis længde inden herredet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
