Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 242
XI. Stavanger amt.
Fornlevninger. Herredet synes at være temmelig rigt paa
oldtidsminder. Gravhauger fintles paa mange gaarde, navnlig i herredets
vestlige og sydlige del, og oldsagfund kjendes i stort antal. — Af
sten-aldersfund haves foruden en mængde enkeltvis fundne gjenstande flere,
der tyder paa tilstedeværelsen af fiintverksteder (saaledes fra Steinsland,
Auglende, Rosland og Njaaheiene). Fra broncealderen kjendes 2
mindre fund (ikke gravfund). — Fra den ældrejernalder er til samlingerne
indkommet adskillige fund af større interesse. Paa Vest-Lye er 2 saadanne
gjorte i gravhauger (begge i Berg. mus ). Det ene, der er truffet i et stort
gravkammer 1866, indeholdt bl. a. et smukt glasbæger og en guldbrakteat;
i det andet, der er et usedvanlig rigt fund (fra en kvindegrav), er der
mindst 12 broncespænder, flere forgyldte sølvknapper af en hegtespænde,
en ringspænde af bronce, et par smvkkenaale af samme metal, 3
snelde-hjul af sten, nogle tænder af en ko m. m. — Paa Garpestad er i en haug
1863 fundet en smuk forgyldt sølvspænde (afb. i Norske oldsager fig.
256), en guldbrakteat, en sølvknap af en hegtespænde m. in. (kvindegrav),
og paa Re en stor, vel bevaret broncekjedel, der formodentlig har
indeholdt brændte ben, og nogle jernøkser (ligeledes i Berg. mus.). Fra Re
er ogsaa (til samme musæum) kommet et diadem af bronce, tildels
prydet med guldbelæg, fundet under en helle i en langhaug. Paa Mossige
er fundet en ualmindelig stor og vel bevaret lerurne (afb. i Aarsberetn.
1874 fig. 11), og paa Line 3 guldperler samt et par stykker af en
beta-lingsring af guld (begge disse fund i univ. saml.). Paa Tuneim er i et
stort gravkammer i en haug fundet en baandforinet fingerring af guld,
endel jernvaaben m. m. (Stav. mus.), og paa Haaland en liden
ualmindelig vel bevaret broncespænde af sjelden form (afb. i Aarsberetn. 1880
fig. 18). — Af fund fra yngre jernalder kan fremhæves et gravfund fra
Re, hvori bl. a. et enegget jernsverd af sjelden form, ligt det i Norske
oldsager fig. 497 afbildede, og en firkantet guldbarre (betalingsmetalj af
36 gr. vegt (Berg. mus.), og to større gravfund fra Xoreim, hovedsagelig
bestaaende af vaaben og redskaber af jern (Stav. mus), samt et
kvindegravfund fra Herikstad, bestaaende af en bronce-armbøile, perler og 2
sneldehjul af sten (univ. saml,).
Paa Aaslandsfjeldet nordligst i herredet findes paa sydsiden af fjeldet,
omtrent midt oppe i høiden, levninger af en bygdeborg, nogle et par
alen høie mure af omtr. 100 alens længde fra 0 til V.
Cjesdal herred [21 8,os km2, 1144 indb.j er ligesom Time
et indlandsherred, hvis grænser er mod N til Høiland og Høie,
mod NØ paa en kort strækning til Fossan, mod SØ og S til
Bjerkreim og mod V til Time. Største længde fra NØ—SY omtrent.
20 km.; bredden fra NV—SØ varierer mellem 10 og 15 km. Det
omfatter Gjesdal annekssogn under Lye prestegjæld, men danner,
ligesom hovedsognet Time, eget tinglag og lensmandsdistrikt under
Jæderens sorenskriveri.
Skjønt saaledes i en vis forstand hørende til Jæderen, har dog
herredet i henseende til naturlig beskaffenhed lidet tilfælles med de
egentlige Jæder-herreder. Det er nemlig gjennemgaaende bjergfuldt,
og uagtet fjeldene intetsteds naar nogen betragtelig høide og i
regelen er lette at passere, minder de ved sin nøgenhed sterkt om
højfjeldet. Herredets høieste punkt er antagelig Vaad
lands-nu den (800 m.) paa Madlandsfjeldet i grænsen mod Fossan og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
