Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjesdal herred.
243
Bjerkreim, foruden hvilken Fidjennden (504 m.) omtrent i
herredets midte samt Sikvelandskula (418 m.) paa vestgrænsen
mod Time fortjener at nævnes. Sterre flader findes ikke, og den
dyrkbare mark er indskrænket til de somoftest trange dalfører, af
hvilke Søilandsdalen og den egentlige Gjesdal, der begge stiger op
fra Ædlandsvandet i herredets nordvestre hjørne, den förste mod
SØ, den anden mod NØ, er de betydeligste. — Det vigtigste
vasdrag er Figgja (Figgen elv), som kommer fra Kydl and sva
ildet, (0,55 km2, 212 m. o. li.) i grænsen mod Bjerkreim og under
navn af Søilandsaaen løber gjennem nysnævnte dalføre i
nordvestlig retning til Klugevandet (0,68 km2), videre til Ædlands
vandet (2,69 km2, 94 m. o. li.), hvilket den forlader under
benævnelse af Figgja for kort efter at træde ind i Høiland.
Ædlandsvandet har derhos tilløb fra det nærliggende Lime vand
(1.51 km2), som igjen samler flere fra N og 0 kommende bække.
Fra det i herredets nordøstlige del liggende Madlands vand
(1,15 km2), der modtager mange tilløb fra grænsetrakterne mod
Høie og Bjerkreim i N, 0 og S, gaar Bavn dal s ei ven mod NV
til det betydelige Oltedals vand (3,28 km2), fra hvilket igjen
Oltedal s a aen løber mod NØ ind i Høie. dannende mellem
gaardene øvre og nedre Oltedal et 50 m. høit vandfald. Foruden de
ovenfor nævnte vande findes en stor mængde mindre, og det hele
af ferskvande dækkede areal er 14,77 km3. Af herredets samlede
fladeindhold falder omtrent 127 km2 paa Figgjas og 75 km2 paa
Oltedalselvens nedslagsdistrikt. — Bergarten er i den vestlige del
grundfjeld, i den østlige granit. Den dyrkbare mark bestaar
hovedsagelig af skarp sand- og grusjord, medens dybere muldjord og
myr optræder mindre hyppig. Paa gaarden Gjesdal findes et ikke
ubetydeligt felt med mergelholdigt ler.
Herredets hjemmehørende folkemængde var i 1801: 517;
1825: 736; 1845: 90G; 1865: 997 og 1875: 1 157, hvilket sidste
tal giver 5,3 mennesker pr. km3. Bygden er saaledes den tyndest
befolkede i det til Jæderen hørende distrikt, men tilveksten har
været stadig og jevn. Den bedste bebyggelse findes omkring
Æd-lands- og Limevandene samt i Ravndalen og rundt Madlandsvandet.
Efter den nye matrikul har herredet ialt 34 gaarde (matr.-no.)
med en matrikulskyld af mk. 395.67 (urev. dir. 242. 4. 13).
Brugene er nogenlunde jevne i henseende til størrelse og deres
gjennemsnitlige matrikulskyld omtrent som i Time. Salgsprisen pr.
skylddaler var, som side 239 anført, i 1852—80 gjennemsnitlig
kr. 2230. Imluiarken er overalt udskiftet; naar undtages et par større
fjeldbeitestrækninger, er det samme ogsaa tilfældet med saagodtsom al
udmark ; kun hvor eiendomme i den senere tid er blevne delte, er
beit-liingen fælles for de forskjellige brugere. Herredets største gaarde
er Eidland (Idland), 15,39, Ædland (Edland), 16,66, Aalgaard,
13,06, Lime, ytre, 21,44, og indre, 16,or>, Gjesdal (Gestdlir), 27.48,
og Kluge, 12,46, alle liggende omkring de store vande i
herredets nordvestlige del, fremdeles Kyllingstad, 33,21, og Søiland,
16*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
