Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjesdal herred.
281
Tidligere var den ureviderede skyld 11 daler, men i henhold til res.
26 mai 185ö er en husmandsplads tilligemed prestegaardens andel i
Tau vandfald saavelsom ret til fornøden vei langs vandet og elven,
alt skyldsat til mk. 4,50, urev. dir. 2—3—18, bortarvefæstet til Tau
interessentskab mod en aarlig afgift af kr. 640. Gaarden, der har en
veirhaard, men vakker beliggenhed paa sydsiden af Bjøreimsvandet
og Tauelven, ikke langt fra søen, og er smukt bebygget, har, foruden
16 husmandspladse, en indmark paa ca. 14 ha. tildels skarp jord,
hvorpaa avles omtrent 70 hl. korn og 100 hl. poteter samt fødes 1
hest, 12 kjør og 100 faar. hvorhos der til bruget hører nogen
løvskov. Pladsenes avl og kreaturbesætning er omtrent ligesaa stor
som hovedbrugets. — Blandt de øvrige gaarde merkes Strand,
14,39, Tjøsseim (Tjøsteim), 13,67, begge nabogaarde til prestegaarden
og paa sydsiden af Bjøreimsvandet, søndenfor hvilke, for den største
del ved søen, er Nag (Naig), 14,60, Barke (i Barka), 12,54,
Bar kve, 10,66, Fjel le (Fjall), øvre og nedre, 19,84, Jørpeland,
19,71, Tungland, 15,64, Jøssanger, 11,23, Botne (i Botni),
1.2,46, og Svines, 12,46; nordenfor Bjøreimsvasdraget ligger Tau,
• 2,98, i nærheden af elvens udløb, fremdeles Heggeim, 10,60,
Bjøreim, øvre, 19,69, og nedre, 11,97, Voster (Vormstr), 20,85,
Fisk aa en, indre og ytre, 20,03. Ver vig (Vervikar), 11,94, og
Alsvig, 10.15, de tre sidste ved herredets nordlige kyst mod
Aar-dalsfjorden. Endelig maa nævnes de paa øerne af samme navn
liggende gaarde Idsal, 13,50, Idse (Eiäza), 37,71, herredets største
gaard og smukt beliggende, samt Hille, 20,44.
Agerbrug og fædrift i forbindelse med lidt skovbrug og fiskeri
er befolkningens vigtigste næringsveie. Jordbruget staar dog
neppe høiere end i de tvende sidst omtalte naboherreder, Høie og
Fossan. Kornavlen er derfor utilstrækkelig for behovet, hvorimod
der sælges endel poteter. Kvægholdet er betydeligt, og navnlig haves
en mængde faar, skjønt fjeldhavnene er mindre gode, saa at en stor
del gaarde maa sende smaafæet til beite i andre herreder. Levende
kvæg og faar er de vigtigste salgsprodukter; tildels opales ogsaa
nogle ungheste udover bygdens eget behov. Om udsæd og
kreaturhold se side 42 og 46. — Sko v b e s tande 11 er væsentlig løvskov,
hvoraf der, navnlig paa fjeldskraaningerne mod Aardalsfjorden, findes
ganske frodige strækninger. Af birkeved sælges derfor adskilligt til
Stavanger. Nogle gaarde i herredets sydlige mod Fossan stødende
del, navnlig Svines, Jøssanger og Botne, samt Idse har ogsaa noget
furnskov, idethele af ikke saa liden udstrækning, men dog neppe nok
til at forsyne det hele herred med tømmer og bygningsmaterialier.
Den midtre del af bygden er temmelig skovbar. Samlet skovareal
4232 ha. Som brændsel bruges dels ved, dels torv. Dog er det kun
de færreste eiendomme, som har tilstrækkelig torvmyr. — A.f de
inden herredets grænser faldende fiskerier har brislingfisket været
det vigtigste; det har enkelte aar givet et udbytte af 4 å 5000 hl.
Kilenotfisket efter laks skal i de senere aar være tiltaget, hvorimod
ferskvandsfisket er uden betydning. Tidligere deltog befolkningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
