Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 310 XI. Stavanger amt.
kloster og 479 i Kvitingso sogn. Af herredets enkelte øer liavde i
1875 Mosterøen (med Askøen) 368, Klosterøen og Fjøloen tils. 125,
Bru 117 og Sokn 35 beboere. Gjennemsnitlig for det samlede
herred levede der i samme aar omtrent 48 mennesker paa hver km2,
hvilket er mere, end noget andet herred i Stavanger amt har at
opvise, Torvestad alene undtaget. Tættest er bebyggelsen paa de
smaa Kvitingsoer, hvis samlede fladeindhold ikke er synderligt over
5 km2, men som ikkedestomindre i 1875 havde en befolkning af nær
500 individer. Her har ogsaa tilveksten været sterkest, navnlig i
aarhundredets første halvdel efter vaarsildfiskets tilbagevenden i 1808.
Næst efter Kvitingsøerne er Aamøen med 65 og Bru med 41 indb.
pr. km2 de tættest befolkede. — Efter matrikulen har Askø sogn 9
gaarde (matr.-no.) med en samlet skyld af mk. 192,ss, Utstein kloster
sogn 6 gaarde med mk. 1 27,92 og Kvitingsø sogn 6 gaarde med mk.
103,15, det samlede herred altsaa ialt 21 gaarde med en skyld af
mk. 4 2 3,95 (urevid. omtrent 236 dir.). De enkelte eiendomme er
idetheletaget temmelig store, omend gjennemsnitsskylden pr. brug
ikke er fuldt saa høi som i Eeunesø. Af fællesskab i indmark
findes endnu adskilligt tilbage, navnlig paa Kvitingsøerne.
Herredets og tillige fogderiets største gaard er Utstein
kloster (i distriktet almindeligvis blot kaldet »Kloster« eller »Kloster«),,
beliggende i sognet af samme navn og omfattende de to øer
Klosterøen og Fjøløen, der tilligemed nogle nærliggende holmer har
en skyld af ialt mk. 59,24. Paa den samlede eiendom, der foruden
hovedgaarden omfatter 16 større og mindre underbrug (pladse) og
har et areal, dyrket og udyrket, af omtrent 400 ha., avles aar om
andet ca. 550 hl. korn (væsentlig havre), ligesaameget poteter og
over 400 hl. turnips, medens der fødes 10 heste, 80 å 90 storfæ og
ca. 400 faar. Gaarden har fortrinlige havnegange, tangstrand, et
lidet laksefiskeri samt en god, dog nu lidet brugt, skibshavn. For
statens regning har der paa gaarden i en aarrække været stationeret
stamhjorde af telemarkskjør og clieviotfaar, der har bidraget
væsentlig til kvægdriftens, navnlig faareavlens, opkomst i distriktet, men i
den sidste tid er overgaaede til den nuværende besidders private
eiendom. Om klosterets historie saavelsom angaaende de endnu
bevarede levninger af de gamle klosterbygninger henvises til det følgende
(side 300 o. flg.). — Af herredets øvrige gaarde merkes i Utstein
kloster sogn Hogvaldstad (Haugvaldstad), 23.56, samt
Hodne-fjeld, nordre og søndre, tils. 28,70, og i Askø sogn: Vold, 17,94,
tidligere udlagt til embedsgaard for sorenskriveren i Karmsund og
Hesby, men nu bortsolgt (jfr. res. 25 juli 1860), Dy sjel and
(Djöse-land), 11,22, Vatile (Vadlar), 22,20, og Aske (Ask), 28,16, samtlige
paa Mosterøen, Vareberg, 20,25, og Hegreberg. 15,40, hvilke to
gaarde udgjør den vestlige del af Aamøen, Bru (i Brua), 47,03, den
eneste gaard paa øen af samme navn, samt endelig Sokn (Sökn),
hele øen, 24,se. I Kvitingsø sogn er Ystebø (Østbø), 13,51,
Haaland, 17,92, Meling, 14,59, Nordbo, 19,70, og Kviting (tidt.
Hviding), 27,46, de største gaarde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
