Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 314
XI. Stavanger amt.
kirken endnu dengang (mellem 1312 og 1319) ikke var fuldt færdig.
Derimod beretter Peder Claussøn omkring aar 1600, at den da vai
saa forfalden, at alene koret kunde bruges, hvortil der indeni den
oprindelige kirkes mægtige men tagløse mure var tilbygget et skib
af tømmer. I denne stand blev kirken benyttet idetmindste i lienved
halvtredje hundrede aar, i hvilket tidsrum trækirken til forskjellige
tider, bl. a. i 1749, maa have undergaaet større reparationer. I
begyndelsen af indeværende aarhundrede forfaldt imidlertid kirken
mere og mere, indtil endelig de i Søndhordland boende private
kirke-eiere, der var uvillige til at istandsætte den, ved dom i 1830 blev
tildømte at have den forbrudt til menigheden, hvorefter den i 1S37
—40 undergik en fuldstændig restauration og ombygning, idet
træbygningen blev borttaget og skibets gamle mure atter reiste. I sin
oprindelige form havde kirken mod V et firkantet taarn, omtrent
9l/a m. bredt, 10 m. langt og (endnu i 1746) 2272 in. høit. medens
skibet var 25 m. langt og 14 m. bredt, koret 11 m. langt og 97$
ni. bredt, alt udvendigt maal. Ved ombygningen blev imidlertid det
gamle taarn borttaget og et, til den anselige bygning forøvrigt lidet
passende, klokketaarn af træ anbragt paa taget. Kirken er opført
af graasteu med indfatninger af klæbersten, som ifølge de Fine skal
være hentet fra Grønhaug i Skaare; den viser i sin grundplan en
paafaldende skjævhed, som maaske liar sin grund i, at man har
villet skaane den nedenfor omtalte, merkelige bautasten »jomfru
Marias synaal«, som staar tæt indtil den nordre kirkemur. Af det
betydelige jordegods, hvormed Haakon Haakonssøn doterede kirken,
er intet tilbage, og den liar heiler ikke nogen anden formue. Den
aarlige kirketiende er omtrent kr. 344. Ell smuk altertavle,
forestillende Kristus paa korset, en kopi efter Guido Reni, er i 1885
skjænket af historiemaler C. Brun. Samme aar anskaffedes af kirke
kassen et orgel med en udgift af kr. 3000. Kopervik anneks
kirke er omtalt under ladestedet, side 168.
I henseende til skolevæsen er herredet delt i 17 skolekredse
med 9 lærere og 1 lærerinde. Af kredsene liar 14 eget skolehus
og 2 leiet lokale, medens 1 kreds liar omgangsskole. Visnes verk
har egen brugsskole med 6 opadstigende klasser, 2 lærere og 1
lærerinde. Skolehus med 3 klasseværelser findes paa verkets grund.
3 ved Kopervik liggende gaarde, Stangeland, Austreim og Asaldal.
er henlagte under ladestedets skole (jfr. side 169).
En ved res. 30 juli 1869 approberet
brandforsikrings-indretning for bygninger, hvilken ved res. 22 juni KsSO
udvidedes til ogsaa at omfatte indbo, avling og kreaturer, havde ved
udgangen af 18S5 en samlet forsikringssum af kr. 626,308, hvoraf
kr. 576,233 for husebygninger.
De kommunale udgifter var i gjenneinsnit for aarene
1884—86 kr. 19,379, hvoraf kr. 10,083 til fattigvæsenet og kr. 3829
til skolevæsenet, medens den udlignede herredsskat androg til kr.
18,196. Særskilt for 1886 blev der som skat udlignet kr. 19,599,
hvoraf kr. 15,174 paa indtægt efter forholdet kr. 3,79 pr. 100 skat-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
