Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.Skudenes herred.
315
hare kr. Kommunens gjæld var s. a. kr. 2127, medens skatteydernes
samlede formue blev anslaaet til kr. 2,630,450. Antallet af
fattig-understøttede hovedpersoner var i middeltal for 1876—84 aarlig 157,
hvilket udgjør 30 pro mille af folketallet i 1875 og svarer til det
gjennemsnitlige forhold i Ryfylke fogderis bygder.
Herredsstyrelsen bestaar af 6 formænd og 18
repræsentanter, hvoraf 2 formænd og 6 repræsentanter fra annekssognet.
Antallet af stemmeberettigede i det samlede prestegjæld (altsaa
ladestedet indbefattet) var i 1882 204 og i 1885 295.
Ældre inddeling. Avaldsnes prestegjæld var tidligere et
kirkesogn, indt.il Kopervik annekssogn blev oprettet ved res. 21 nov. 1855. I
verdslig henseende hørte prestegjældet til 4 forskjellige skibreder, idet
den del, som ligger paa Karmøen, var delt mellem Stangeland og
Avaldsnes skibreder, medens fastlandet laa under Hetland og for en mindre
del (den nordligste) under Skaare skibrede. Ved res. 11 aug. 1841 blev
prestegjældet eget tinglag. Om Koperviks overgang til ladested henvises
til side 173
Herredets gamle navn var Ögvaldsnes eller Agvaldsnes; allerede fra
omkring aar 1300 har imidlertid Avaldsnes været den sedvanlige skrift
form. Den nuværende udtale er »Avelsnes«.
Fornlevninger m. v. Herredet har talrigere minder fra forhistorisk
tid end noget andet herred i Ryfylke fogderi. Gravhauger forekommer
her i stor mængde, og bautastene er heller ikke sjeldne. De to største
samlinger findes paa en stenstrøet høideryg (en gammel moræne) et
stykke NV for Avaldsnes kirke, kaldet Bloheien, og paa en anden
lignende strækning i SV for kirken, kaldet Kongsheien. Paa Bloheien, som
forresten tildels ligger under gaardene Hauge og Bø i Torvestad herred,
var der endnu i 1876 42 hauger af forskjellig form og størrelse (kart med
beskrivelse meddelt af Bendixen i Aarsberetn 1876), næsten alle dog
mere eller mindre forstyrrede. Blandt disse hauger, der i daglig tale
kaldes »Rehaugadne« (af »re« = en svag, langstrakt forhøining), er
adskillige runde af meget betydelig størrelse og endel mindre, låve
firkantede hauger, tildels med større stene i hjørnerne og omgivne med en
grøft. En stor bautasten, der har staaet mellem de to største hauger, er
ødelagt. Kongsheien havde ved samme tid 56 hauger, næsten alle smaa
og låve og fordetmeste sterkt ødelagte. Om gravene paa Bloheien
haldet tidligere været formodet, at de skulde skrive sig fra det slag, som i
953 stod her i nærheden mellem Haakon den gode og Erikssønnerne
Denne gisning, der i sig selv er lidet sandsynlig, modsiges afgjørende ved
de gjorte fund, der tilhører dels broncealderen, dels den ældre jernalder,
og følgelig maa være fra en meget ældre tid end det omtalte slag
Ogsaa paa prestegaarden er der nogle hauger og har været flere. Lige
ind paa kirkens væg, nær skibets nordøstre hjørne, staar den høieste
bautasten i Norge, antagelig omtient 26 fod høi; den kaldes »Mariæ
sy-naal« ligesom en anden paa Skudenes prestegaard og helder sterkt iud
mod kirkemuren; naar stenens spids berører denne, skal verden forgaa,
siger sagnet. Paa dens ene bredside var tidligere at se en rest af en
hengere runeskrift, der dog nu synes at være ganske udslettet. Paa
Indre Eide ved Kopervik fandtes ialfald endnu for endel aar siden 12
grave og en bautasten; desuden omtales hauger og bautastene paa Søndre
Stokke, Sund, Veile, Klafthus og Vaare samt paa Øst.hus over paa
fastlaudet.
Fundene fra stenalderen er hverken mange eller merkelige; dog kan
nævues, at der paa Bloheien er fundet en stor énegget kniv af skifer,
horende til den saakaldte arktiske« stenalder, den eneste kniv af dette
slags, som vides at være funden søndenfor Trondhjems-bygderne (Stav.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
