Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tysvær herred.
32»
5469 paa indtægt efter forholdet kr. 13,30 pr. 100 skatbare kr.
Kommunens gjæld var s. a. kun kr. 465, medens skatteydernes
samlede formue blev anslaaet til kr. 467,300. Antallet af
fattig-understøttede hovedpersoner var i middeltal for 1876—84 aarlig 59,
svarende til 30 pro mille af folketallet i 1S75. Fattigvæsenet nyder
renterne af et legat, skjænket i 1872 af folgemand Ole
Iugebrigt-sen, oprindelig stort kr. 1200, hvilket beløb nu er steget til kr.
1520.
Herredsstyrelsen bestaar af 3 formænd og 9 repræsentanter.
Antallet af stemmeberettigede var i det hele prestegjæld (Bokn
medregnet) i 1882 116 og i 1S85 148.
Ældre inddeling. I geistlig henseende var Tysvær anneks til
Skjold prestegjæld, indtil det nuværende Tysvær prestegjæld blev oprettet
ved res. 31 mai 1848. Hvad det judicielle angaar, laa herredets østligste,
langs Skjoldefjorden beliggende gaarde, saalangt mod S som indtil og
med Hersdal (Heritsdal), tidligere under Leranger skibrede, medens den
øvrige del af herredet hørte til Hetland skibrede, alene med undtagelse
af nogle faa gaarde ved nordgrænsen, som var indbefattede under Skaare
skibrede. Ved res. 11 aug 1841 blev Tysvær sogn eget tinglag og
henlagt under Ryfylke sorenskriveri, hvorefter endelig den nuværende ordning
blev fastsat ved res. 2 mai 1850. I aarene 1838—42 hørte Tysvær til
Skjold herred: siden 1843 har det derimod havt eget formandskab (jfr.
res. 13 okt. 1851).
Fornlevninger. Om gravhauger eller audre faste fortidsminder i
dette herred haves ingen efterretning. Af oldsagfund kjendes kun et
ubetydeligt, en guldperle fra den ældre jernalder, funden paa Tysvær
gaard i 1860 (Berg. mus.)
Bokn herred [46,92 km2, 956 indb.], som almindeligvis skrives
Bukken, medens den gamle fonn var Bökn, bestaar af tre større øer.
Store Bokn (35,85 km2), Lille Bokn (7,53 km2) og Ogn (2,12
km2), samt et stort antal mindre øer og holmer, alle beliggende paa
nordsiden af Boknfjorden, i dennes ytre del. Det adskilles i Y ved
Karmsundet fra Karmøen, i NV og N ved Ausdybet, Breisund og
Boknflæet fra Avaldsnes herreds fastland og i NØ ved Frekasundet
og Falkeidflæet fra Tysvær. Herredet er annekssogn under Tysvær
prestegjæld og hører ligeledes til Tysvær tinglag og
lensmands-distrikt.
Store elltr Vestre Bokn, 10 km. lang og indtil 5Vs km.
bred, er opfyldt af lyngklædte, afrundede fjeldknatter, der adskilles
ved myrer og smaavande. Det høieste punkt er det skarpt
fremtrædende Boknefjeid (272 m. 0. h.) paa øens nordside, et bekjendt
sømerke (»Boch van see«-), der sees lige til Obrestad paa Jæderen.
Lavere er Torlau d s varden, Grønestadfj eldet og
Hogne-1 and saa sen. Paa den sydvestlige side er øens kyst sterkt
ind-skaaret af liavet, navnlig ved Drevsundsflaket fra S og Grøne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
