Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjesdal herred.
357
mod S grænser til Fossan, mod SV til Strand, mod NV til Fister og
mod N til Hjelmeland. Det bestaar udelukkende af fastland og er
annekssogn under Hjelmeland hovedsogn, hvorimod det danner eget
tinglag og lensmandsdistrikt under Ryfylke sorenskriveri.
Den egentlige Aardal, som indbefatter det meste af herredets
beboede strøg, og hvorefter det hele herred har sit navn, er et
betydeligt dalføre, som fra Aardalsfjordens bund (Mælsosen) med østlig
hovedretning skjærer op gjennem distriktet efter hele dets længde.
Nederst ved fjorden udvider dalbunden sig til en anselig slette med
terrasseformede afsatser, hvor frodig løvskov afveksler med dyrkede
marker; længere op trækker dalsiderne sig mere sammen, og den
øverste halvpart af dalen er egentlig kun en trang og dyb, for
beboelse uskikket fjeldkløft. Nogle kilometer ovenfor Mælsosen gaar
der fra dette hoveddalføre mod NØ op en sidedal, hvis nederste del
er optaget af det langstrakte Øvre Tysdalsvand, ovenfor hvilket dalen
fortsætter med høie, steile sider indtil op mod grænsen af
Hjelme-land. Tysdalens revne gjenfindes paa Aardalens sydside i den
saakaldte Maalandsdal, der fører mod SV ned til (Nedre) Tysdalsvand
og videre til Bjøreimsbygden i Strand. Udenfor disse dalstrækninger
er herredets areal ganske optaget af store, golde, af tverdale og skar
i alle retninger spaltede fjeldvidder. I herredets østlige del naar
disse antagelig op til mindst 1000 å 1200 m., da Brenneknuden
i grænsen mod Hjelmeland, nordenfor Øvre Tysdalsvand, og Re
inafjeld paa sydvestgrænsen mod Strand, hvilke er de eneste maalte
høider, rager op til henholdsvis 1151 og 806 m. Af andre mere
bekjendte fjeldhøider kan nævnes To fjel det i Valeims-heien,
ligeledes nordenfor Øvre Tysdalsvand, og Steinvi gfjel det paa
nordsiden af Aardalsfjorden. Langs den indre del af grænsen mod
Fossan bærer fjeldryggene tildels navnet Horten, saaledes
Aure-horten, Klinkehorten, Horteheiam.fi. — Herredets hovedelv,
Aardalselven eller Storaaen (jfr. side 20), kommer fra Store
Krumlevand i grænsen mellem Aardal, Hjelmeland og Valle og løber,
efter at have gjort en sving mod 0 ind i Valle, i sydvestlig retning
ind i Aardal til Nilsebuvandet (3,io km2), bøier derpaa mod V,
gjennemstrømmer det smale Musdalsvand (l,oo km2), danner ved
gaarden Hia, en af de øverste gaarde i Aardalen, et vandfald,
Hia-f os s en, der ansees for det betydeligste i Ryfylke, og fortsætter
derefter først i vestsydvestlig og sluttelig i vestnordvestlig retning,
indtil den falder i bunden af Aardalsfjorden. I sit nedre løb har
elven en temmelig betydelig bredde (indtil 30 m.), og den deler sig
undertiden i flere arme; dybden er derimod ikke større, end at den
fieresteds kan vades. Dens vigtigste tilløb er paa sydsiden tvende
bække, der kommer fra Lynge van det (10,S2 km2) og Sa il d v an de t
(7,83 kiu2), to anselige ferskvande paa fjeldvidden i grænsen mod
Fossan, og paa nordsiden Bjørg-aaen, der danner det korte, men
vandrige afløb fra det 11 å 12 km. lange og */*—1 km. brede Øvre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
