Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 358
XI. Stavanger amt.
Tysdalsvand (8,82 km2). Dette 66 m. over havet liggende, af
steile fjeldsider indesluttede vand, hvis vestende alene ved en ganske
smal og lav, af Bjørg-aaen paa et enkelt punkt gjennembrudt, kam
er adskilt fra den over 30 m. lavere løbende hovedelv, optager igjen
i sin østende to mindre elve, Djubedals- eller Helgelandsaaen
og Tys dal s a aen, der paa en lang strækning løber jevnsides mod
SV, den første inden Hjelmeland, den anden inden Aardal herred,
adskilte ved den langstrakte Studehei, som her danner
herreds-grænsen. Fornden Storaaen, hvis nedslagsfeldt omfatter næsten */&
af herredets hele areal, kan endvidere merkes Mæl s ei ven, der
danner afløb for Riskedal s vandet (0,9i km2) og falder i
Aardals-fjorden lidt nordenfor Storaaen, Spjodelven, der gjennemløber
Maalandsdalen og falder i Nedre Tysdalsvand (jfr. side 280), hvorfra
den fortsætter gjennem Strand, samt endelig Jørpeland selven,
der kommer fra Kro ise vandet (1,20 km2) og gaar gjennem
forskjellige smaavande, indtil den ligeledes ved Liarvandet træder ind
i Strand. Af herredets mange, særlig oppe paa fjeldvidderne liggende
ferskvande er de største ovenfor nævnte; deres samlede areal er
40,22 km2. — Den forholdsvis korte kystlinje støder til
Aardals-fjorden, som trænger 4 å 5 km. ind i herredet; dens inderste del
danner en næsten afstængt pol, som kun ved et temmelig smalt, men
seilbart sund staar i forbindelse med den ytre fjord. — Den
fremherskende bergart er granit, og jordbunden bestaar for den største
del af grov sand og aur med et forholdsvis tyndt mulddække. Ler
optræder, saavidt vides, kun paa et enkelt sted, nemlig paa gaarden
Nese paa nordsiden af Aardalsfjorden. Myrer findes i mængde,
fornemmelig oppe paa fjeldene; den største af dem er Maamyren i
grænsen mod Hjelmeland.
Den i herredet hjemmehørende befolkning talte i 1801: 709;
i 1825: 980; i 1845: 1212; i 1855: 1346; i 1865: 1275 og i
1875: 1103 individer. I aarhundredets første halvdel gik saaledes
folkemængden ganske hurtig fremad, men siden har udvandringen fra
dette herred været forholdsvis større end fra noget andet distrikt i
amtet (jfr. side 35), og den sidste tælling viser derfor et folketal,
ikke ubetydelig lavere end en menneskealder tidligere. Næste
tælling vil rimeligvis vise end yderligere nedgang. Med gjennemsnitlig
kun 2,2 indb. pr. km2 er herredet nu, næst Suledal, det svagest
befolkede i amtet. Den hovedsagelige bebyggelse falder i hoveddalførets
nedre del, særlig i strøget omkring kirken samt derfra opover
Riske-dalen og nedover mod fjorden: i Aai-dalens øvre del er bebyggelsen
mere spredt, og i de øvrige dalfører ligger kun enkelte gaarde. De
vidtløftige fjeldstrækninger og heier, der indtager det meste af
herredets areal, er selvfølgelig ganske ubeboede. — Matrikulen
omfatter ialt 53 gaarde (matr.-no.) med en samlet skyld af mk. 391,39
(urevid. dir. 208. . 6). De enkelte brug er forholdsvis jevne med
hensyn til størrelse og har gjennemsnitlig en adskillig høiere
matri-knlskvld end overhovedet i amtet. Middelprisen pr. skylddaler er for
1852—80 beregnet til kr. 1624. Af fællesskab i indmark og bu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
