Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjesdal herred.
387
har de allerfleste gaarde ogsaa nogen løvskov. Paa gaarden Foss
nederst i bygden tindes den eneste større gruppe af grantrær i amtet.
Idethele er skoven ikke blot tilstrækkelig for herredets behov, men
den afgiver ogsaa forholdsvis betydeligt til salg, navnlig tømmer og
ved, men ogsaa stav, der opskjæres paa forskjellige smaa sagbrug,
bark og never, hvilket altsammen opkjøbes af handelsmændene paa
Sand. Tømmer og tildels - ved flødes paa Laagen, amtets eneste
flødningsvasdrag. Om de ved Sands lænse optalte mængder henvises
til side 376. Som brændsel bruges i herredet næsten overalt ved, torv
kun paa enkelte gaarde. — Fiskeri er af liden betydning som
næringsvei. Laksen gaar i Laagen op forbi Roaldkvam, og hver
gaard langs elven har sin bestemte flskehøl, men fisket, som i gamle
dage var meget navnkundigt, er gaaet sterkt tilbage. Som side 376
forklaret, er laksefisket i vasdraget siden 1884 bortforpagtet til nogle
engelskmænd. — Der skydes og fanges adskilligt af rype og aarfugl;
af og til forekommer der ogsaa ren. Ifølge de Fine’s beskrivelse
af 1745 havde bæveren dengang tilhold i Snledalslaagen, men den
blev sjelden fanget; i de sidste 150 aar har den neppe været
observeret. — Industrielle anlæg findes ikke, naar man bortser fra nogle
smaa sagbrug, hvor der skjæres endel bord og stav. Paa et par
kobberkisanvisninger i den øvre del af herredet (den ene paa gaarden
Bleskestad, den anden ved Flesaaen i Kvandalen) har lidt grubedrift
forsøgsvis været sat igang. Husfliden siges at være i opkomst, men
frembringer endnu neppe noget nævneværdigt til salg udenfor
herredet. Der fandtes i 1887 4 handelsmænd.
Den side 377 omtalte nye hovedvei kommer ind fra Sand ved
det saakaldte »Gjuv«, hvor dalen indsnævres til en trang kløft, og
følger elvens sydside til Kvestad; lier gaar den paa en 93 m. lang
sprængverksbro over Laagen og fortsætter videre paa dens nordside
forbi kirken og Suledalsosen til Helgenes sund ved gaarden
Kol-beinstveit, hvor der er færgested. Dens længde inden herredet er
henimod 18 km. Fast skydsstation findes paa Fisketjon ved Osen.
Før anlægget af denne vei, altsaa ligeindtil for mindre end 20 aar
tilbage, havde Suledal sin sterkeste forbindelse med udenverdenen
— ikke, som det skulde ventes, efter dalføret til Sand, thi her var
det overmaade besværligt at komme frem — men derimod over
fjeldet til Hylsfjorden, enten gjennem Hylsskaret eller over det
saakaldte Suledalseid, der fører over fra hovedbygden til gaarden Vidvei.
En slags fortsættelse af Sand-Suledalsveien danner nu den i de
allersidste aar oparbeidede hovedvei fra Nesflaten ved Suledalsvandets
øvre ende gjennem Bratlandsdalen til Røldalsvandet i Søndre
Bergen-hus amt, et anlæg, der baade paa grund af de mægtige
naturomgivelser og formedelst vanskelighederne ved arbeidets udførelse
hører blandt de mest imponerende i vort land, og som derfor ogsaa
ventes at skulle blive en yndet turistrute *). Saavel ved Osen som paa
*) Stortinget i 1888 har bevilget de fornødne midler til fortsættelse af
denne veilinje langs Røldalsvandet til Horra, hvor den vil komme
i forbindelse med veiene til Odda i Hardanger og østover
Hankeli-fjeldet til Telemarken. Anlægget, vil blive færdigt i 1889.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
