Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
SONORE BERGENHUS AMT.
I leden fra Bergen sydover løber strømmen syd med ebben
og nord med floden og er i Vatlestrømmen i Fjeld herred ofte
meget sterk. Tre dage efter nymaane er det her høivande kl. 12
middag sand tid.
Udenfor den sydlige del af kysten sætter i roligt veir
strom-men tvers ud med faldende og ind med voksende vand. Igjennem
sundene, der nordenfor Sartorø fører ind paa Hjeltefjorden, løber
den ofte meget sterkt, ind med floden og ud med ebben.
Forskjellen mellem høi- og lavvand er antaget at være 1.24
til 1.55 m. ved daglig vände, og indtil 2.17 m. ved spring.
Veiret i sjøen influerer imidlertid sterkt paa disse strømme
og frembringer ofte stor uregelmæssighed i dem.
I den ytre del af Hardangerfjorden gaar strømmen i godt
veir ud fjorden sydvestlig hen; men ved haardt veir af sydvest
eller nordvest i sjøen gaar den ind fjorden og har undertiden
et par mils fart.
Fiskene og de andre sjødyr indaander gjennem sine gjeller
surstof, og dette surstof maa findes i sjøvandet, ellers kvæles
fisken. Surstoffet i sjøvandet i fjordene kommer dels direkte fra
luften, dels er det havvand, som strømmer ind gjennem fjordens
mundinger, surstofholdigt.
Som omtalt er de vestlandske fjorde ved grundere rygge
skilt fra havet udenfor.
Disse rygge, enten de nu bestaar af fast fjeld eller det er
moræner, kan ligge i et dyb af 100 m. og mere, undertiden naar
de høiere op.
I enkelte fjorde naar ryggen næsten op til overfladen, som
for eksempel i Mofjord; i andre fjorde, som for eksempel
Radø-sund, ligger den ca. 30 m. under overfladen.
Over disse rygge kommer vandet fra havet ind i fjordene,
idet her er fri forbindelse; men det vand, som ligger lavere
end ryggen eller terskelen i fjorden, bliver liggende
forholdsvis roligt.
Da nu fiskene og de andre sjødyr forbruger surstof i sine
gjeller, saa vil surstoffet i vandlagene paa dybet fortæres, og hvis
der da ikke paa en eller andeu maade kommer nye mængder
surstof, saa vil sjødyrene ikke kunne leve her. Naar alt
sur-stoffet er forbrugt, udvikler der sig endog paa dybet
svovl-vandstof, som virker dræbende paa fisk og andre sjødyr.
Det er særlig tidlig om vaaren og ud paa høsten
indstrømning- fra kysthavet foregaar, idet vaar- og høststormene har stor
indflydelse paa strøm og vandstand. Denne indstrømning af
saltvand fra kysthavet er af betydning for dyrelivet i dybet af> de
vestlandske fjorde. Nedenfor en dybde af i almindelighed 30 m.
foregaar surstoftilførselen kun gjennem det saltvand, som trænger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
