Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I-’ISKE OG FISKERIER.
287
Da kjønsmodenheden hos brisling i regelen indtræder ved
3-aarsalderen, har den baade i andet og i tredje leveaar et
isterstadium. Silden har i Nordsjøen maaske blot 1 isterstadium, ved
Norges vestkyst 2, ved Norges nordlige kyst indtil 4 gange et
isterstadium, før kjønsmodenheden indtræder. Man har heri en
forklaring paa, intetsteds spiller fedsilden (istersilden) en
saadan rolle som i det nordlige Norge.
Ved 9—13 cm.s’ længde vil brislingen være fed, den er i
sit isterstadium. Ved 15—16 cm.s længde er brislingen forlængst
kjønsmoden og da lidet værdifuld; dette naar silden først ved
19—20 cm.s længde.
Brislingens mavesæk indeholder smaa krebsdyr, som rødaate
(ralanus finmarchicus) og andre smaakrebs. Det er rimeligt, at dens
forekomst for en væsentlig del betinges af den større eller mindre
tilgang paa denne «aate», og da aatens forekomst igjen er
afhængig af havstrømmene og deres retning eller fordeling i
fjordene, kommer dette til at spille en rolle ved brislingens
forekomst.
Det egentlige brislingfiske foregaar væsentlig om høsten, fra
august til langt ud i oktober. Brislingen har paa den tid hverken
rogn eller melke. Det kan derfor ikke være forplantningen, der
driver den tinder land. Den virkelige grund til brislingens indsig
er forekomst af overfladeaate, og uregelmæssighederne i
brislingens indsig kan ganske naturlig forklares af uregelmæssigheder i
aateforekomster, hvilket igjen er betinget af veiret og strømmene.
Brislingfisket horer, hvad sted og tid angaar, til de mest ube
regnelige fiskerier. Et aar kan der paa en plads være
overordentlig rigt brislingfiske, det næste aar kan fisket her slaa
aldeles feil, medens brislingen optræder i mængde paa en ganske
anden kant. Det er derfor umuligt paa forhaand at beregne,
hvor man bedst skal oppebie brislingen. Det gjælder at være
hurtig tilstede, naar man faar høre om brislingforekomst paa den
ene eller anden kant af fjorden.
Fiskerne mener, at størjen jager brislingen ind paa bugter
og sunde, hvor den kan stænges. Denne mening hos fiskerne er
analog med den tro fiskerne havde, og vel endnu for en stor
del har. om hvalens forhold til loddeindsiget ved Finmarken.
Fiskerne tror at se et virkeligt jag af stimene, bevirket ved
størjen og hvalen. Den naturlige forklaring er, at begge disse
dyr følger efter stimeue under deres træk ind mod land.
Loddestimene kommer ind under land for at gyde, og da det er en
livssag for lodden at faa anbragt sin rogn paa de steder under
land, hvor yngelen kan udvikles og finde sin næring, er det
sikkert, at loddeindsiget vilde finde sted til sædvanlig tid, selv
om der ikke eksisterede en eneste hval i havet. Hos brislingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
