Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28 ti
SONDKF BERGENHUS AMT.
virker en anden naturlig drift, nemlig ernæringsdriften.
Brislingsti mene soger derhen, hvor der er god tilgang paa dens aate, og
storjerne følger stimene, da brislingen igjen udgjør deres aate.
Kndel af brislingfangsterne anvendes til agn, til salg i fersk
tilstand og til salg i saltet eller krydret tilstand, ansjos; men den
storste del anvendes dog som raastof, mest til sardiner.
Brislingen bliver, som nævnt, ved en størrelse af 13—14 cm.s
længde kjønsmoden; den forlader da mest kystfarvandene og
tilhører det aabne hav. Fangsterne i de norske fjorde,
fjordbrislingen, som udgjør fabrikernes raastof, bestaar omtrent
udelukkende af umodne, unge dyr, som maalinger har vist.
Til hermetisk nedlægning som sardiner anvendes i Norge de
unge individer af brislingen og smaasild.
Brislingen kaldes, som nævnt, paa Østlandet mest ansjos,
smaasilden kaldes ofte musse.
Som redskaber ved fisket anvendes kun nøter, dels landnøter
og dels snurpenøter.
Paa Vestlandet har man nøter beregnet paa at staa, saa at
fisken kan befri sig for «aate» i den varme aarstid. De
vestlandske landnoter veksler i størrelse, men er kauske mest 100—
120 favne lange, 13—15 favne dybe (38—40 omfar pr. alen).
Mandskabet bestaar af 12—14 mand. Til notbruget horer et
logifartøi og flere baade. Værdien af bruget veksler mellem 3 000
og 6 000 kr. Naar «stænget» er gjort, tømmes det med mindre
nøter (orkastnøter).
1 1908 begyndte man paa Vestlandet at anvende
snurpenøter, hvad der allerede tidligere var forsogt paa Østlandet, og
i de følgende aar anskaffede man snurpenøter med stor hast.
Antallet af snurpenoter var i 1912 50—60 i Stavanger amt, 90
—100 i Søndre Bergenhus amt og nogle faa i Nordre Bergenhus
amt. Mest anvender ét snurpenotbrug baade landnøter og
snurpenoter, og det hele udstyr til brug bliver da meget betydelig.
Der er ialt 16 mand, som ofte har part i bruget.
Den gjennemsnitlige maudslot for sæsonfisket mai—januar
er 700 kr.
Det norske brislingfiske gav i aarene 1901, 1905, 1910 og
1915 følgende udbytte:
V Fangstmængde 100 kB [-Gjennemsnits-pris-] {+Gjennemsnits- pris+} i kr. pr. 100 kg.
1901..................... 50 000 8.53
1905 .................... 74 000 i .84
1910.................... 180 000 9. ,4
1915.................... 80 000 17.85
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
