Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKK OG KISKKKfER.
289
Stigningen i fangstmængde skyldes utvilsomt industriens vækst
og den store anskaffelse af bedre redskaber, snurpenøter, og
farkoster, motorbaade, i de senere aar.
Af brisling fangedes i 1913 i amtet 19 781 hl. til en værdi
af 349367 kr. og i 1915 38 480 hl. til en værdi af 871 575
kroner.
I Søndhordland fiskedes i 1915 10 190 hl., i Nordhordland
27 790 hl. og i Hardanger og Voss 500 hl.
I Nordhordland og Søndhordland deltog i 1915 i
brisling-tisket 1 724 mand, deraf 994 med snurpenøter og 730 med
landnøter; der var 43 notlag med landnøter og 112 notlag med
snurpenoter, og der fiskedes 29 720 hl. med landnøter og 11 000 hl.
med snurpenoter.
Hovedmængden af brislingen bestaar af dyr mellem 10 og
11 cm.s længde med en vægt af mellem 7 og 9Vs gram; der
gaar altsaa 140—100 stykker paa et kilo. De priser, som
fabrikerne betaler, varierer ganske efter aarstiden. Der er en
stigning i prisen udover høsten, og saa igjen en dalen om vinteren,
medens fabrikerne slutter enhver nedlægning i maanederne marts
—mai. Den høieste pris, mellem 24 og 25 kr. pr. 100 kg.,
opnaar brislingen i oktober.
De franske hermetikfabrikanter anlagde sag mod forsælgere
af <norske sardiner i Storbritannien og Tyskland, idet
anvendelsen af ordet «sardin» alene kunde anvendes paa fisk tilhørende
den egentlige sardin, som i zoologien bærer navnet rlupea
pil-chardus.
De franske fabrikanter mente, at anvendelsen af ordet «norske
sardiner» paa den norske brisling maatte karakteriseres som
bedrageri, hvorfor de ogsaa reiste søgsmaal, og de fik efter meget
lang procedure af domstolene tilslutning i denne opfatning.
Torskefisket er ikke betydeligt i amtet. Den torsk, som
fiskes, er dels den gydende torsk eller skreien, dels banktorsk
udenfor kysten og dels fjordtorsk.
Udbyttet af skreifisket er ikke betydeligt; i 1915 166 500
stykker af en vægt 499 500 kg., i 1914 137 600 stykker, i 1913
375 000 stykker.
De herreder, hvor skreifiske dreves i disse aar, var Moster,
Fitjar, Austevold, Sund, Fjeld, Herlø, Hjelme og Austreim. Det
storste udbytte havde Herlø med 67 500 stykker i 1915.
Banktorsk fiskes fra nogle af de samme herreder; det
samlede udbytte var i 1915 40 500 kg., i 1914 32000 kg.
Fjordtorsk fiskes i Fjeld, Herlø og i Fane. Det samlede
udbytte var i 1915 206 000 kg. og i 1914 59 000 kg.
15 — Süudre Bergeulius amt. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
