Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I-’ISKE OG FISKERIER.
299
gaar krabben udover paa 20 favne. I stille veir krj-ber krabben
gjerne op i fjæren og er vanskelig at faa i teiner.
Til agn bruges aislags fersk fisk, især sild og mort, samt
kjod, men agnet maa være friskt. Tørret, usaltet fisk kan i
nødsfald bruges. Paa Espevær brugte de tildels kobbe, som der af
og til blev skudt nogle af.
Telnerne trækkes tidlig om morgenen og sættes igjen med
det samme.
Krabben styrtes i kogende vand og koger i 10 minutter eller
1 kvarter.
Alt det brugbare i krabben tages ud fra rygskjoldet og fra
klør og fødder, blandes sammen i et fælles kar og knades godt
ud. Massen har nu et meget delikat udseende og nedlægges i
bokser, som loddes.
Nedlægning af krabbe har vist sig at være en udmærket
hjemmeindustri, og den bar bidraget til at øge fisket af krabbe.
Dybvandsræken. Fisket af den store ræke er ikke betydeligt
i amtet. Der er gjort undersøgelser over muligheden for
ræke-fiske i amtet; der er saaledes forsøgt med trawl i
Onareim-bassinet, ved Tysnesøen, i Fanefjord, Hjeltefjorden, Radøfjord og
Radøsund. Radøfjord og Radøsund fandtes at være rige
ræke-felter og med bund, som var egnet for trawling. Paa de øvrige
steder var der som regel paa bunden sten, svampe, koraller
etc., men ræker fandtes næsten overalt. Det er ikke udelukket,
at der i disse fjorde kan findes felter med god trawlbund ; derom
kan man ikke slutte af specialkarterne og af de faa trawldrag,
som hidtil er gjort. Ved undersøgelse af bundens beskaffenhed
kan der muligens findes strækninger, hvor trawlen kan arbeide
med godt udbytte. I Hjeltefjorden fangedes nogle liter ræker i
løbet af 5 minutter; længere kunde man ikke trawle paa grund
af de ujevne bundforhold.
1 Radofjord og Radøsund, hvor bunden ikke hiudrede
trawlingen, blev udbyttet udmærket. 1 3 paa hinanden følgende
trawltræk fangedes der tilsammen ca. 60 liter. Dette felt laa i
den midtre del af fjorden söndenfor Sæbøfluen paa 90—100
favnes dybde. I Radøsund var fangsten ikke fuldt saa stor som
i Radofjorden, men fangsten bestod udelukkende af overordentlig
store ræker. Trækkene gjordes der paa ca. 70—90 favne fra
noget nordenfor Lyseknappen til udfor Juviknes.
Osters. Østersen hører til den sydlige gruppe af bløddyr,
der i vort land lever ved sin nordligste grændse. Den naar
saavidt til den sydligste del af Nordland, men mangler helt i Tromsø
arut og i Finmarken.
Den forekommer fra Middelhavet rundt alle kysterne af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
