Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28 ti
SONDKF BERGENHUS AMT.
Spanske sjø til vestkysten af Bretagne, derfra langs Kanalens
kyster, langs de engelske, irske og skotske kyster og Shetlandsøerne;
endvidere ved den slesvigske vestkyst, i Limfjorden, langs Jyllands
østkyst, paa Sveriges vestkyst fra Gøteborg og nordover til inderst
i Kristianiafjorden og herfra langs Norges øst- og sydkyst op
imod polarcirkelen. Sin kraftigste udvikling har den i
Middelhavet og søndenom den Britiske kanal; den hører til de bløddyr,
som har vandret sydfra og nordover.
1 den postglaciale tid optraadte østersen talrigere i Norge
end nu; de mange skjælbanker fra denne tid viser dette; de
saakaldte kjøkkenmøddinger fra stenalderen viser, at østersen da var
mere udbredt end nu.
Østersen forekommer fossil til Grøtø eller nordligere end den
nu lever.
I selve Trondhjemsfjorden findes nu ikke østers, men i de
postglaciale afleiringer og i bopladsene fra stenalderen ved
Stenkjær forekommer østersskaller.
Sin største udbredelse har østersen havt i den afdeling af
den postglaciale tid, som kaldes tapestiden eller teppeskjællets
tid, da temperaturen i havet antages at have været 2" C. høiere
end nu.
Ogsaa i historisk tid er østersmængden aftaget, og der var
i det 18de aarhundrede flere rige forekomster af østers i Søndre
Bergenhus amt. Bekjendt var Lindaas for sin udmærkede østers.
Præsten Thomas v. W. Angel, som var kapellan i Lindaas fra
1750—61, har leveret en i manuskript bevaret beskrivelse over
Lindaas præstegjeld af 1753.
Det heder her: Østers optages af bunden med træstang
be-slagen med to jernstager paa enden; i meget lavt vand staar en
stor del tørre og tages med haanden; paa mange steder staar de
i saadan mængde hos og paa hverandre, at paa en distance af
5—6 favne i omkreds kan en stor baad fyldes.
Endnu i 1850 var tilgangen paa østers saa rigelig, at man
kunde kjøbe en kvart tønde østers for 80 øre.
L’dbyttet af østersfangsten er nu ubetydeligt i Søndre
Bergenhus amt.
Lindaashavet er et meget stort, indelukket bassin, der ved
flere mindre løb staar i forbindelse med en aaben fjord, og hvor
temperaturen om sommeren er noget høiere end i den aabne sjø
udenfor; dette giver en forklaring paa, at der er god ernæring,
og at østersen der vokser hurtigere og bliver federe end i aaben
sjø. Af lignende, omend mindre, steder er der paa Vestlandet
mange.
Men paa de gode østerspladse er bestanden aftaget. Det er
muligt, at østersens talrige fiender i enkelte aar har været til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
