Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
f.kdrift
379
Til 1 kg. fersk komvsost (mager) medgaar 11—13 kg. myse
(og 13—15 kg. ostemelk .
Sætrene ligger som regel i fjeldenes skraaninger ned mod
dalene og disses sidevasdrag. De fleste sætre findes omkring
skog-grændsen. Endel sætre ligger over denne, og det hænder ogsaa,
at sætrene lindes helt oppe paa de flade vidder indover
snau-fj eldet.
Sæterveiens længde kan være noksaa forskjellig, fra et par
kilometer optil flere mil. Kort vei ep der nogle steder i amtet,
men i nogle bygder paa Vestlandet er sæterveieu lang til
fjeld-stølerne eller langsæteren.
Man skjelner mellem «heimsæteren», hvor man sætrer
forsommer og eftersommer, og «langsæteren», der ligger længere
tilfjelds og kun benyttes midtsommers. Sætrene ligger ofte i klynger
(sæterlag), hvor flere opsiddere har fælles havnegang.
Som følge af mangel paa folkehjælp er sæterbruget i de
senere aar blevet vanskeligere at drive.
Ofte bruges sætrene kun til ungfæ og mindre melkende kjør.
Sætertidens længde er i regelen 80 dage i de egentlige
sæterdistrikter; længer ude i amtet er sætertiden 40, 50 og 60 dage.
Belægget paa sætrene er meget forskjellig, mange gaarde har
to eller flere sætre, der vekselvis benyttes.
Gjeteholdet er meget vekslende i de forskjellige distrikter.*
Der er flest gjeter paa sætrene i Roldal, 2 299, dernæst i
Vossestranden 1 454 og i Eidfjord 1 026.
Paa sætrene i amtet bestaar sælet i almindelighed af 2 rum,
et ydre rum, «udsæl», for kogning, beboelse m. v., og indenfor
der en melkebod, indsæl». Huset er ofte helt eller delvis opsat
af graasten. Fjøset er mange steder anbragt under sælet som
en kjelder, og sælet bygges da med gavlen mod det sterkeste
fald, hvorved det inderste rum, melkeboden, kommer direkte over
fjøset. Man spares paa denne maade for at b37gge eget fjøs, men
det er en ulempe, at dunsterne fra fjøset stiger op i boden.
Ellers findes ikke sjelden tredeling af sælet som paa
Ostlandet, ofte dog med den forandring, at indgangen er i den ene
ende af sælet. Man kommer da først ind i kogerummet, derefter
til beboelsesrummet og inderst til melkeboden. Naar kogeri og
melkebod ligger i hver sin ende av huset, maa melk og produkter
bæres gjennem beboelsesrummet, og melkestellet kan saaledes i
det hele ikke holdes for sig. Dertil kommer, at det er
vanskeligere at indrede et godt beboelsesrum i midten af huset end i
den ene ende. Endelig vil beboelsesrummet lettere holdes rent
for ostelugt, naar det kan adskilles fra melkerummet ved et
mellemliggende rum. Ved at lægge husets indgang til midtrummet
opnaaes at faa mere direkte indgang til alle rum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
