Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fædkift
381
lægges under samme tak. Derved fik man en «skut» i midten,
som brugtes til redskaber, og som tjente som sval, hvorfra døre
fører ind til begge rum.
Fjøs bruges kun sjelden paa de vestlandske støler. Kjørene
ligger mest ude paa vangen, hvor de kan finde ly; i storm, regn
eller snefok lider dyrene og melkeudbyttet minker.
Stølerne ligger dels i «heimrasten» ikke saa langt fra
gaardene. Disse bruges nu som vaar- og høststøler.
Høiere op ligger i Hardanger fjeldstøler.
Her inde paa fjeldet er det eneste brænde vier og
dverg-birk, sjelden smaakrat af birk.
Disse støler er ofte forladt, kun de. bedste er bibeholdt.
I det 17de aarhundrede begyndte man i Hardanger at tage
støler indover paa fjeldet.
I det 17de aarhundrede er rimeligvis de fleste endnu brugte
langstøler optaget paa begge sider af fjeldet.
Støler paa Vestfjeldet, som Finnabu og Langedalen, er taget
i brug omkring 1650.
Matrikuleringskommissionen af 1720 giver oplysninger om
stølerne; da var de fleste optaget.
Mellem aarene 1760 og 1820 optoges flere støler, som Reppane
og Kinsokvelv 1760 og 1761, Halleskar 1766, Langedal, Olavsdal
og Frisæter omkring 1774, Bjoreidalen, Osefinse og Grøndal i
Finse i slutten af det 18de aarhundrede, i begyndelsen af det 19de
aarhundrede Aaremot, Belebotnen, Briskeleger, Litleos, Bjørnebotnen,
Krokevashallen og Hansbu
Tidligere tog man støl uden videre, der hvor man ikke
var andre til fortræd. Enkelte gange har man henvendt sig
til fogden, som har givet «udvisning» paa stølsmark i
ålmenningen.
De fleste gaardbrugere i Eidfjord og Ullensvangs østside
havde støler paa vidden i en afstand fra bygden hyppig af 5, 6
og opover til 7 mil gjennem øde vildfjeld. Sommeren er kort,
hvorfor beitestiden er 7 ä 8 uger. Høstuveiret indfinder sig ofte
i begyndelsen af september, og man kunde udsætte sig for at
hjemveien blev ufarbar. Mange, steder var adgangen til brændsel
liden.
Mange gik træt af stølsbruget inde paa vidden, og fra 1840
og senere nedlagdes mange sætre paa fjeldets ost- og vestside.
En række støler ligger nu forladt paa Hardangervidden.
Denne indskrænkning af stølsdriften har mango aarsager og
er mærkbar over hele landet.
Efterhvert som fodringen blev bedre hjemme paa fjøsene,
blev det vauskeligt at faa sæterbruget til at passe ind i
melke-produktionen. Man fandt, at sæterbruget ikke lønnet sig. Man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
