Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
7ü 1
Kl. 5. Nousmad. Røgekjød med suppe. Stegt flesk eller
pølse og poteter. Dertil om sommeren sur melk eller melkesuppe,
eller sodd paa flesk og pølse med grynmel. Ludefisk eller sild.
Kl. 9. Kveldsmad. Grød og sur melk, eller som om morgenen.
Af og til hos enkelte kaffe kl. 3. Om sommeren mere kjød
og smør; sparsomt med melk, væsentlig sur melk og gjetemelk.
Ernæringen her er, son: det sees, god og kraftig. Kaffe bruges
der dog nu altfor meget af, og den virker skadelig især paa
kvinder og børn; for en snes aar siden benyttedes den kun til
høitiderne (ei mark kaffe og ei mark sukker jul, paaske og pinse).
Dette gjælder madstellet paa gaardene; i den bymæssig
bebyggede del af herredet er madstellet i det hele som efter byskik.
I Vossestranden som paa Voss er kostholdet adskillig forandret.
Tidligere kjøbte man som regel ikke andre varer end lidt sild og
levede forøvrigt af avlingen; strak ikke kornvarerne til, kjøbtes
byg eller rug og formaltes i bygden. Kaffe brugtes kun til
høitiderne eller naar der skulde trakteres. Eftersom man indskrænket
agerbruget, har man helst holdt sig til de kjøbte finere melsorter,
og efterat meieridriften blev sat igang, er margarinen kommet i
brug og kaffeforbruget i høi grad tiltaget, samtidig med at
brygning af det gode øl er aftaget.
De sædvanlige maaltider i Røldal:
Maaransmad (aabet) kl. 6. Kaffe, smør og fladbrød.
TJugur (duremad, duren) kl. 10. Grød og melk.
Nonsmad, non, kl. 2. ’Kjød eller fisk og poteter.
Kveldsmad kl. 6. Poteter, sur melk og hvid gjetost.
1 vaaronnen bruges mellemmad ved 4-tiden om eftermiddagen
og kveldsmad ved 8-tiden. Mellemmaden i onnen kaldes fra
gammelt «solagladsbeten» eller «solaglobeten», og bestaar af
lefse og kake med kaffe. Den «nationale» høitidsret er smørgrød
eller «rjomagraut».
Selskabelighed gives der ikke i de fleste bygder. Der holdes
ikke andre lag end de, som traditionen har paabudt ved
barne-daab, bryllup og begravelser. I den sidste tid er man begyndt
at gaa meget i «fester»: I ungdomslag, missionsforeninger,
afholdsforeninger, kviudeforeninger, skytterlag og lignende. Her
fortæres smørrebrød og kaffe, og der holdes lange og mange taler.
Klædedragt. De dragter, som kaldes nationaldragter, er
ikke nedarvet fra de ældste tider. Moden har til alle tider
været mægtig, og der er foregaaet vekslinger i dragten, om end
disse forandringer i ældre tid og paa landsbygden foregik meget
langsommere end nu. Mange af de dragter, som er kaldt
nationaldragter, er, eller antages at være, efterligninger af ældre
udenlandske moder, omdannet her i landet paa forskjellig vis, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
