Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 2 (i
SONDRE BERGENHUS AMT
under, snart de saakaldte «hussko» uden saaler og hæle og syede
paa en egen maade. Forskjellig fra dette skotøi var de saakaldte
«lodne fæter» af ugarvet læder med haarene ud. De brugtes
naar det var koldt. Skoene havde stundom sølvspænder og
anden stads. Nærmest kroppen bar man en linlærreds- eller
strielærredsskjorte. Uldskjorter begyndte at komme i brug
henimod slutningen af det 18de aarhundrede. Underklæder brugtes
ikke. Nærmest skjorten havde man den saakaldte «bol», en
trøie af vadmel, som hægtedes sammen paa den ene side, var
temmelig trang og gik nedover livet. Bolen synes især at være
brugt som hverdagsplag. Vesten (brystdugen) var af blaat eller
rødt uldtøi med en dobbelt rad knapper, oftest af tin, stundom
af sølv ; man brugte ogsaa knapper af messing o. lign. Brugte
man vest, saa havde man ikke bol, og omvendt. Vesten er
maaske af noget senere oprindelse. Udenpaa vesten havde man
trøien, der som oftest var rød af farve, noget videre end vesten
og forsynet med en dobbelt rad knapper. Udenpaa trøien bar
man «vampen» ; den var en sid kufte eller trøie, som gik ned
paa laaret og var aaben fortil. Den var uden knapper og havde
hægter. Farven var almindelig sort eller mørkeblaa ; i den ældre
tid var de oftest hvide. Skjortekraven var udsyet og holdtes
sammen med en stor balsknap af sølv. I brystet havde man
stundom en sølje.»
Den kvindelige dragt i Hardanger beskrives saaledes af
O. Olafsen i 1907: «Kvinderne som mændene bruger altid
uldskjorter. Ligesaa bukser af samme stof. Underskørt af hvidt
eller farvet uldtøi er ogsaa almindelige, i hvert fald til hoitid.
Hovedstykket i dragten er skjørtet, som er glat, ikke meget vidt
og sidt. Det er mørkeblaat, af hjemmevævet uldtøi; stundom
bruges blaat fabriktøi (cheviot), undertiden ogsaa klæde. Skjørtet
har ofte nedentil en fløielsbord eller lignende. Strømper og sko
er som almindelig. Udenpaa skjøret bæres det hvide linlærreds
forklæde; det er nedentil forsynet med en 10—15 cm. bred
bord af den fineste hardangersøm, ofte et arvestykke, som har
gaaet fra slægt til slægt. Om livet bærer man nu almindelig et
broderet perlebelte ; andre belter sees dog ogsaa. Oventil bærer
man en linlærreds skjorte, eller hvad man vil kalde det. Den
har fin søm om haandleddene og om halsen; stundom bruges
sort silkesøm. Skjorten sammenholdes med sølvknapper i halsen
og om haandleddene og med en stor sølje i brystet. Om halsen
bæres en sølvkjæde med et smykke i; stundom sees ogsaa i den
senere tid guldkjæde. Udenom skjorten bæres saa det røde liv,
som kaldes «oplot». Det er gjort som oftest af klæde eller
silketøi; tidligere var det vel almindeligvis af hjemmevirket tøi.
Farven er stundom ogsaa brun, grøn o. s. v. I brystet har man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
