Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
7ü 1
en perlebroderet dug, «bringeklut». som stikker op ovenfor den
nedringede oplot. Paa hovedet bærer man det hvide, foldede
linlærreds skaut. Naar man er ude, bæres kaaber, trøier o. s. v.
Dette er konernes dragt. Jenternes er den samme med
undtagelse af, at de bærer haaret bart i en flette nedover ryggen.
Naar de er ude, og det er nødvendig, bæres et tørklæde paa
hovedet, «hoveklut».
Til hverdagsbrug lægges naturligvis bort alt, som tjener kun
til pryd. Saaledes bruges nu ikke skaut længere til dagligt
brug. Oplot, hvide, udsyede ærmer og forklæde, smykker o. s. v.
aflægges ligeledes. Et blaat skjørt med rødt liv og dertil, naar
det kræves, en trøie er den almindelige kvindelige arbeidsdragt.
I ældre tid brugte kvinderne almindelig til dagligt brug
skind-trøier, især af renskind. Man kan endnu se enkelte ældre bruge dem.
I ytre Hardanger har klædedragten nu som regel bysnit, men
bestaar ofte af hjemnievirkede stoffe. Naar kvinderne skal
optræde i puds, bruges i sommertiden sort skjørt, rødt liv og hvid,
langærmet skjorte. De gifte koner bruger til pynt det
almindelige «haringskaut», undtagen i Kvam, hvor «kvammaskautet»
endnu tildels bruges af de ældre, og paa Varaldsøen, hvor de ældre
koner bruger en vidpullet hue. Saavel mænd som kvinder brugej
som oftest kort skjorte, der naar midt ned paa maven. De yngre
kvinder bruger undertiden særk (skjorten er kort, særken sid).
Beklædningen er i Midtre Nordhordland gjennemgaaende
hensigtsmæssig, noget nær den samme sommer og vinter, i godt
veir og ruskveir. Klæderne er almindelig af hjemmespnnden uld
og bomuld. Vadmelskuften kan holde væden ude. Ældre folk
gaar i sine hjemmevirkede vadnielsklæder, medens de yngre
bruger bydragt, tyndere stoffe. Konerne bruger mest den nationale
hovedbedækning, et skaut af tykt, sort tøi. 1 Fane er skautet
af hvidt lærred. Hvor der findes storre fabrikdrift med let
fortjeneste, kjøber folk gjerne sine stoffe hos landhandleren og
klæder sig paa byens vis. Paa andre steder, f. eks. i
Rosendalbygden og tilliggende steder, klæder man sig paa almindelig
landsens vis af tøier, man selv har virket. Dertil bruges
tørklæde paa hovedet.
Holberg skriver om klædedragten paa Voss: «Vosserne har
lige saadan dragt, som de andre horder, alene at de er sorte,
og derved distingveres fra horderne, som er alle hvide.»
Om klædedragten paa Voss i 1843 skriver Ivar Aasen :
«Klædedragten er indrettet til beskyttelse mod frost og sne og
er meget passende for et dalefolk, som ikke har adgang til
sjø-brng. Den saakaldte «vossekufte» er en rummelig overtrøie,
som rækker lige ned til knæerne og er omtrent ligedan for
mandfolk og kvindfolk. De, som bruges hjemme og paa arbeidet, er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
