Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
760
SONDRE BE RGENHTS AMT.
sædvanlig af loddent skind, ellers bruges de af sort eller graat
vadmel. De yngre mandfolk bruger derimod korte trøier, dels
af beredt skind, dels af blaat vadmel og med sølvknapper. Her,
ligesom i Sogn, bruges om vinteren de saakaldte hudsko, hvis
overlær er af koføddernes hud, som man da lader beholde
haarene og tillige smaaklovene, hvilke sidste sættes foran tæerne.
Konerne udmærker sig mest ved deres hovedtøi, det saakaldte
« vosseskaut», der bestaar af en hvid dug, som er sammenlagt
næsten i en trekant, saaledes at to hjørner vender udad, et fra
hver side af nakken. Pigerne gaar med bart hoved, ligesom i
Sogn, og deres eneste hovedpynt er en sirlig fletning af haaret,
dannet som en halvcirkel over hovedet med en nedhængende
bugt paa hver side. I den mere fremrykkede alder bruger de
dog en hovedbedækning, som har nogen lighed med skautet.»
Klædedragten paa Voss bestaar nu af godt vadmel, baade
under- og yderklæderne, og der bruges lidt bystas, som snip
og slips, ja endog mansjetter.
Sengestederne var i ældre tid ofte usædvanlig korte, saa en
voksen mand ikke kunde ligge udstrakt i dem. Det almindelige
har været og er fremdeles, at der ligger to eller flere i samme
seng. Sengens underlag har været og er fremdeles i de fleste
tilfælde ho eller halm, der som regel byttes en gang aarlig.
Springmadrasser er sjeldne. Der bruges ikke lagen. Man.bruger
overalt hos bønderne uldtæpper, kvitier, over og under. Som
overbredsel benyttes overalt de tykke og tunge vævede aaklæder.
Dog findes i de sidste aar hist og her de moderne vattæpper,
navnlig paa husets gjæstesenge. Skindfeldernes tid er længst
forbi. Sengekvitlerne vaskes 2 gange aarlig, aaklæderne
gjennemsnitlig 1 gang aarlig.
I Hardanger bruges ogsaa næsten udelukkende uldtæpper
(kvitier), fjærpuder og delvis fjærdyner. Til dagligt brug bruges
underlag af halm og lignende. Man har gjerne mange
sengklæder, især kvitier, tæpper og aaklæder. Skindfelder bruges
ikke længer. Bænkedyner, bænkehynder og lignende nævnes
almindelig i ældre tid. Det var vel særlig til høitid, at de
brugtes. Tæpper til væggetjeld har rimeligvis ogsaa været i brug;
nu finder man saadanne temmelig almindelig.
Overnaturlige væsener. Troen paa huldren og andre
overnaturlige og underjordiske væsener er nu ikke længer udbredt,
og naar der fortælles om jutuler og gygrer o. s. v., saa betragtes
de nu som tilhørende eventyrenes verden.
Hvad der berettes om overnaturlige væsener i denne
landsdel, falder i det hele sammen med de fortællinger, som man
ellers stoder paa rundt om i landet; det er i regelen de samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
