Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
774
SONDRE BERGEHNl’S AMT.
gardvorden, som i Norge delvis erstattes af det nyere begreb
nissen.
Et sagn, der sikkert er af stor ælde, er sagnet om Natfar
og Dagfar. En mand paa Tysnesoen gik fra sit hjem paa
gaarden Hollekje, og da han kom til Erdalen, hørte han en røst, som
raabte: «Naar du kommer til Hollekje, saa sig fra Natfar, at
Dagfar er død.» Da manden kom frem, berettede , han, hvad
røsten havde sagt. Da för en liden gubbe med stor fart ud fra
et bryggekar.
Dette sagn er meget udbredt, men med forskjellige navne.
I Sogn heder det: «Seg til henne Turid, at Tarald er daud.»
1 Søndfjord raabes: «Høire du da, du Dagmand, seig du
da til honaa Natmand, at han Litletop i fjella æ daud.»
I Asbørnsens huldreeventyr heder det fra Elstad i Ullensaker,
at der raabtes efter en gut, som kjørte:
■ Hor du. kjører du til Elstad fram,
saa sig til Deld
at Dild dat i Eld!»
Da han kom frem med denne besked, raabte det i
gjæste-stuen: <Aa, det var barnet mit, det,» og saa för en afsted.
Denne historie gjenfindes allerede hos Plutarch (50—130
«. Kr.). Fra et skib hørtes en stemme fra øen Paxai, der raabte
høit: Thamus, naar du kommer til Palodes, saa meld. at den
store Pan er død.» Da de var kommet til Palodes. raabte
Thamus: «Den store Pan er død.» Straks blev der stor graad
g klage.
Draug, oldnorsk draugr, betyder egentlig en dødning og en
gjenganger; men særlig i de nordlige landsdele er den
gjenfær-det af de paa havet omkomne. Den farer der omkring i en halv
baad og i fuld skindhyre, men med eu tangvase istedetfor hoved.
Den udstøder hyl, naar en er feig. Draugen er ogsaa kjendt i
Søndre Bergenhus amt.
Alv, oldnorsk alfr, er et væsen, forskjelligt fra menneskene,
men dog tildels af menneskelig natur, saa at den ei alene viser
sig i skikkelse af et meyneske, men menneskene avlede stundom
børn med alvernes kvinder, alfkomir, og deres mænd med men
neskenes kvinder. De boede i hauger, og man maatte ikke
uleilige dem med støi eller urenslighed. Urenslighed kaldtes alfrek
eller alfreki, eller hvad der jager alferne bort, deraf udtrykket
ganga alfrek, gaa hen og gjøre sine fornødenheder. Al verne var
enten gode eller onde. De gode kaldtes lysalver, Ijös-ålfar, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
