Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
t EFOLKNING.
775
de boede i Alfheim ; de onde kaldtes svartalver, svart-ålfar.
Alverne nævnes ikke saa ofte i de nyere folkesagn, der mere
beskjæftiger sig med huldren; men der kjendes alv-eld, en
hudsygdom som fnat eller skab paa kjørene, og alv-gust, en sygdom,
som ytrer sig som smaa blemmer paa huden, og som tænkes
fremkommet ved jorddunster.
«Alven budde i jora og skaut me pile i folk og dyr. Daa
fikk dei alvskott — aa daa dø dei so oftaste,» heder det fra
Sund herred. «Dei so konde .kobma stiart te ein, so konde
«gjæra aat» for alvskott, so konde da dels hende, at dei sto da
med live.»
Dverge, oldnorsk iver gr, havde menneskelig form, som
jøtulen, men dvergene er smaa. Dvergene holdt til i sten og
skog og viste stor dygtighed i alskens kunstfærdigt arbeide.
Bergkrystaller kaldes i Hardanger dvergsmide. Til grund for dette
navn ligger den forestilling, at krystallerne er smedet eller
forarbeidet af de kunstfærdige dverge. Ekko kaldes paa oldnorsk
dvergmåli.
Oskereien eller aaskereien er egentlig et dødningridt og
betyder maaske det «rædselsfulde ridt»; öskurligr betyder
rædselsfuldt. Sagnet om oskereien hører, som før nævnt, hjemme i
den rygske folkestamme. Hos hørderne forekommer følger, som
kaldes jolarei, jolaskrei, lussirei, vossarei. Benævnelsen vossarei er
vel egentlig vaasereien, der er opfattet som stammende fra det
gammelnorske vås, det norske vaas, der efter Aasen betyder
strabads, besværlig færdsel især paa sjøen eller i væde og uveir.
Lussirei er taget af Lucianatten, lussinaatti, den 13de
december, hvilken nat julen begyndte. Oskereien er ikke ude blot ved
juletider, medens jolereien kun er ude om julen.
Jolereia eller joleskreia er, som det synes, haugefolk, der er
ude paa julegjæsting, og ikke saa frygtelig som oskereien. Den
besøgte ogsaa gaardene. Til beskyttelse mod jolereien brugte
man at male tjærekors paa dørene, hvilket middel ogsaa var
tjenligt mod anden troldskab.
Foruden denne jolerei var der ogsaa jolesveinar, som besøgte
gaardene i juletiden, men jolesveinar falder ialfald paa sine
steder sammen med jolereia.
Mest om vintern, julatie, va julareia ute,» heder det fra
Sund. «Hu rei med vogn aa hesta, med ljøs aa honda, aa ein
masse «skrammel» — ka da va — kringom ifraa
’Mongsmés-natta» — 11 døger før jul aa te 13de helgja. I dei tre vekene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
