- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Anden del (1921) /
75

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KVINN HERRED HERRED.

des eller røstes giver svovlkisen vitriol ved udludning, saa
processen er simpel. Af svovlkisleierne, som gaar ud i dagen,
blomstrer der ofte ud jernvitriol.

Det bør undersøges, om gaardnavnet er yngre end bergverket
eller omvendt.

Atermadalen forekommer som nævnt i 1668; men kjendes
ikke tidligere.

Om bergverkets ælde gaar der sagn; men det sagn,
hvorefter det skulde være ældre end den sorte død, tilbageviser Strøm
med rette som stridende mod alt hvad vi ved om
bergverksdriften i Norge.

Ei heller kan det være rigtig, hvad Bing anfører i sin
beskrivelse over kongeriget Norge, hvorefter Christiansgaves
kobberverk skulde være sat i drift tinder dronning Margretes
regjering.

Den ældste sikre efterretning man har om bergverksdrift i
denne egn, er fra 1636, da der efter Blichfelds
«Efterretning om Bergværket i Søndhordlehn», Kjøbenhavn 1771, blev
drevet paa jernmalm her.

Den 30te januar . 1647 fik Henrik Thott, befalingsmand paa
Bergenhus slot, privilegium paa kobberverket i Søndhordland.
Kobberhalmen har imidlertid været kjendt før 1643, da der det
aar gaves bevilgning til, foruden det begyndte jernbergverk, at
anlægge et kobberverk.

I 1645 blev der smeltet 124 skippund eller 19.8 ton
garkobber.

Det sees, at kobberverket er ældre end det aar, da
gaardnavnet Atermadalen nævnes i 1668.

At det latinske ord atramentum har forvildet sig op til et
gaardnavn i Ølve, er ikke helt uforklarlig. Kn af de ældste eller
<len9 ældste bergskriver ved Christiansgaves verk var Peder
Hansen Smidt fra Kiel. Ambrosius Hardenbeeli, gift med den
bekjendte poet Dorthe Engelbrektsdatter, holdt en ligtale over
ham, trykt i Kjøbenhavn i 1680. Det sees af denne tale, at
lian var bergskriver ved Christiansgaves verk fra 1646 til 1648,
hvor han var antaget som bergskriver af Thott; han døde som
raadmand i Bergen i 1678.

Mulig har han, eller en anden tysk bergmand, kaldt
svovlkisen atramentsten, og da der anlagdes en gaard ved bergverket,
har stedet faaet navnet Atramentdalen, der kan oversættes med
vitrioldalen eller svovlkisdalen.

Gaard navne i Hatlestranden sogn:

Tveitene er bestemt flertal af pveit.

Lagmandsteigen kaldes Teigen. Logmadr, lagmand, forekom-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-2/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free