Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti 2
SONDRE BERGENHUS AMT.
Svoldal, store og lille, Svpludalr, antagelig sammensat med
elvenavnet Svala, genitiv Svçlu, som vistnok snarere er at forklare
af sv air, sval, kjølig, end af fuglenavnet svala.
Varanes. Det høie og langt udstikkende nes, hvorefter
gaarden har navn, kan passende forklares som Vardeneset,
sammensat med varöi, sideform til v arda.
A ar snes, indre og ytre. Da stedet er rigt paa older, bør navnet
vistnok opfattes som Air isnes. 1ste led er da ordet alri, older
(eller vel snarere: olderkrat. sideform til elri).
G a a r d n a v n e i Kvinnherred sogn :
Ruglebarmen. Navnets 2det led er barmr, brem. kant, i
steds-navne ogsaa brugt om viker. Ved denne gaard, som ligger ved
sjøen under bråt fjeld, gaar kystlinjen i næsten lige retning.
1ste led staar vel i forbindelse med folkesprogets rugl, vaklen,
rysten, især om en svagere bølgegang, og rugla, at vakle, rystes,
gynge paa vandet, ogsaa: gaa magelig og vuggende, vugge afsted,
oldn. rugl, forstyrrelse, rugla, at forstyrre, bringe i uorden.
Heile, Hella, helle, fladt berg.
Ekren, store, bestemt form af ekra, gjenlagt ager.
Løfald, maaske Lçöufall, af lada, hø- eller kornlade. Navnet
hentyder da snarest til, at der, da det blev givet, fandtes
levninger af en nedfalden lade paa stedet.
Pile, dativ af piil, piletræ.
Myre, M/’/rr, dativ mi/ri, myr.
Vevik, Vidrik, sammensat med vidr, skog, tømmer.
Skaale, Skuli. Da denne gaard ligger midt i hovedbygden og
sognets kirke staar paa dens grund, tør man maaske gjette, at
navnet her er brugt om en gildi(s)skåli, gildestue, hus, hvori
medlemmerne af et gilde havde sine sammenkomster. Kraft ved
ogsaa at fortælle, at der «tæt ved sjøen, paa et sted kaldet
Lag-mandsthun, sees tomter til store bygninger, og en fordybning i
jorden, som antages for et langskibs-nøst*. Gaarden kaldes i de
ældre matrikler lagmandsresidens og har formodentlig været
udlagt til bopæl for lagmanden over Bergens lagdømme, hvem den
indtil lagstolens ophævelse var beneficeret, hvorefter den solgtes
til leilændingerne.
Vang, 1 angr, har ofte været brugt om græs volden, der
omgiver en kirkegaard. Saaledes ogsaa her, idet kirken fra gammel
tid har staaet paa nabogaarden Skaale.
Klette, Klettar, flertal af klettr, fjeldknat.
Eik, indre, Eik, trænavnet brugt som gaardnavn. Ved
saadanne navne sigtes der vel oftest til et enkeltstaaende eller et
særlig mærkeligt eksemplar af arten.
Skeie, Skeiö, sted for kapridning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
