Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21 ti
SONDRE BERGENHUS AMT.
lste led er sandsynligvis genitiv af Laug, det gamle navn paa
Svortlandsvatn, ved hvilket gaarden ligger.
Steinsbø, Steinsbær, sammensat med bær, gaard, lste led er
enten mandsnavnet Steinn eller appellativet steinn.
Habbastad, nordre og søndre, Hagbarösstaöir, af mandsnavnet
Hagbard (Hagbarör).
Søvold, Suövçllr, d. e. den søndre vold.
Sæveruö, Sævarud, af sær (genitiv s æv ar), sjø, her brugt om
havet, og rad, rydning.
Brekke, Brekka, bakke.
Meling, Miölingr, et sted, som ligger i midten, betyder som
gaardnavn «mellemgaarden».
Nese, øvre, Øf ranes, det øvre nes.
Nese, nedre, NeÖranes, det nedre nes.
Nordtun, Norörtün, den nordre gaardpart (tun).
Sønstebø, Synztibær, den sydligste gaard.
Halleraaker, Hallarakr, af hçll (genitiv hallar), helding, li, og
akr, ager.
Stavland, Stafland. lste led er stafr, stav, stok. Gaarden
ligger inderst inde i den lange, smale og rette Strømfjord, ved en
elv med ret løb.
Srortland, Süsvçrtland, sammensat med fuglenavnet süsvçrt,
folkesprogets sysvorta, solsort, lste stavelse Su- er faldt bort i
udtalen.
Brennesætre betyder den «brændte», d. e. ved brænding
ryddede. sæter (sætr).
Alsvaag, vel Alfsvägr, sammensat med mandsnavnet Alfr.
Fylkesnes, Fylkisnes. Fylkis- forudsætter et intetkjønsord fylki
eller et hankjonsord fylkir. Begge findes i det gamle sprog, det
sidste i betydning af konge, fyrste (kun i det poetiske sprog),
det første som bekjendt betegnelse for de landskaber, hvori Norge
var delt i middelalderen. Ingen af betydningerne synes ret at
passe til navnet her, hvis forklaring derfor bliver uvis.
Gilje maa komme af Gilju, dativ af Güja. Dette kan efter
beliggenheden forklares som et elvenavn, med betydning: elv,
som gaar gjennem et gil.
Aadnenes, Arnanes, snarere sammensat med genitiv flertal af
fuglenavnet çrn, ørn, end med mandsnavnet Arni.
Seka. Navnet hører til folkesprogets sika, smal græsmark,
som er gjennemsivet af vand, og sik, frodig eng.
Ersland, Eirtksland, af mandsnavnet Eirikr.
Stautland, vel Staursland, af staurr, stør, pæl. Her sigter
navnet til et langt og smalt nes, som stikker ud i Stautlandsvatn.
Kuleseid. En forklaring af kolhüs er formelt umulig. En
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
