Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4<>«
SØNDRF. BERGENIUS AMT.
nuværende udtale Hæddno. Dette er derimod tilfældet med
Hælnar, d. e. Helinar, hvoraf nutidsformen Henne, udtalt med
’l o-, kunde udvikle sig. Hel[l)nar kommer vel af Hallin-, dannet
til liallr, sten.
Gimmeland, udtales Jömmelann, Jymme. De ældste
skriftformer fra 1 öde aarhundrede svarer til den nuværende udtale. Det
er hoist sandsynlig et elvenavn. som stikker i 1ste led: men det
kan være sterkt forandret i nutidsformen. Nærmest ligger det
at forklare havnet af Gymbuland, sammensat med et elvenavn
Gymba. Dette kunde hænge sammen med folkesprogets guntbe
rodkogt ost af fersk melk. sodost.
Frofveit, Frööa/rveit, af mandsnavnet Frööi, og ßveit.
Bontveit, kanske Botnaßveit, efter beliggenheden i en dalbotn.
Sidste led er J/r eit.
Ofstebø, öfstibær, den øverste gaard.
Lund, Lundt’.
Hamdal, Hausadalr, af hauss, rundagtig fjeldknat. Navnet,
som ogsaa er benævnelse paa dalen, har hensyn til de mange
«hauser og hauger i den øverste del af Oselvens dalfore.
Samdal, maaske Samnardalr, sammensat med et elvenavn af
stammen Sam.»-. Dette elvenavn maa have tilhørt Oselven, hvis
brede udlob dog kan have havj et eget navn, Moda.
Haaland, Hdvaland, af har, høi.
Fjeldtveit, kaldes Tveiten.
Paa gaarden Fjeldtveit boede præsident Christie otn
sommeren i en lang række af aar.
Haugland. Haugaland, af haugr, haug.
Kandalen er her sandsynlig at opfatte som Kaldidalr, den kolde
dal, idet det første -I- kan være blevet til -n- ved dissimilation.
Ehgevik, Engjuvln, af eng.
Lyngbø. Mulig opkalt efter Lyngbn paa Askøen.
Balius. Bahus, Baahus/forekommer ikke sjelden som
gaard-navii og er vel opkaldelsesnavn.
Fortunet. Fortun og Midhin er navn paa parter, «tun», tun,
af Lekve i Voss. Som gaardnavn kjendes Fortun ogsaa fra Lyster.
Gaarden i Fane har maaske faaet dette navn som den ytterste
gaard ud mod Os.
Kalandseidet ligger paa eidet, eid, mellem Kallandsvatn og
Oselvens dalføre.
Austerold, maa være Austrrollr, d. e. Ost-volden. Ligger paa
østsiden af Kallandsvatn og østenfor Kaiand. 1 Austevold tindes
en gaard af samme navn, hvorefter herredet er benævnt.
Almeland. Almatand, af trænavnet almr.
Kålund eller Kalland, udentvivl Kalfaland, af kalfr, kalv, som
en sjcriftform fra 1522 antyder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
