- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Anden del (1921) /
633

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

IIERI.O HERRED.

633

Skandsen, i en dal bag en ryg, hvis ytre side gaar bråt ned
i sjøen, saaledes at stedet faar lighed med en skandse.

Haapaalden. En egen liden ø straks nordenfor
Gulbrands-øen. Formodentlig af apaldr, idet man her kan have
«halve-maal . Æbletræ heder dog nu i Herlødialekten apall. Den med
-øinæ (Haapaadløinæ) sammensatte navneform forklares paa stedet
af Haapaadlen (sammensat med tiskenavnet had), en poll paa øen.

Skraamestø. Efter udtalen kunde man være tilbøielig til at
opfatte sidste led som stçö, baadstø. 1ste led kunde da være
folkesprogets Skraama, tare, bredbladet tang, som bruges i stedets
dialekt. Herimod kan dog indvendes, at gaarden ligger temmelig
langt fra landingspladsen, samt at de gamle former snarest
antyder en sammensætning med stadir. Gaarden ligger ved et
tjern, hvorfra en liden bæk gaar ned til sjøen. Derfor er
navnet mulig sammensat med elvenavnet Skråma.

Abbedissen. Kan vel ikke forklares anderledes, end at stedet
engang har tilhørt et nonnekloster.

Aadlandsvik kunde vel have faaet sit navn efter en tidligere
afhængighed af en gaard Aadland, f. eks. i Alversund, der dog
ligger paa den anden side af den ligeoverfor liggende Holsnø.

Berland kan være samme navn som Berland i
Haalands-dalen. Der er ved gaarden kun en liden kværnbæk. Mulig, at
lste led kan være det sjeldne og gamle kvindenavn Bera.

Hegernes, Hegranes, vel af fuglenavn hegr i.

Haugland, nordre, Haugaland, af haugr, haug.

Kjcergaarden, vel af kjarr. Her er store myrer i nærheden.

Stekken, folkesprogets stekkje, aflukke for lam, maaske
islandsk stekkr, lammesti.

Træet, Trçö, omgjærdet jordstykke

Frommereid, Framnareiö, sammensat med eiö. lste led synes
at være et ord fromn (genitiv framnar), der er dannet til verbet
fremja, forfremme, bringe i en bedre stilling. Navnet betyder da :
det med fordel benyttede eid. Fra bunden af den poll, som
gaar ind forbi gaarden, pleier man at trække baade over det
ganske smale eid til fjorden østenfor Askøen for derved at spare
sig den store omvei omkring øens nordspids.

Fauskanger, store, Fauskangr, af fauskr, trøsket træ, og angr,
fjord.

Misje. Med denne ø begynder Øigaren, den ytterste,
sammenhængende ørække i Herlø og Manger. Misje ligger mellem
Sotrens nordspids og Toftøen i det meget benyttede løb, som
her forbinder Hjeltefjorden med sjøen udenfor. Denne
beliggenhed kunde henvise til en forklaring af Miösjöva, der maatte
forstaaes som øen midt mellem sjøen og fjorden.

Turøen, en middelsstor ø længere ud mod havet. Kan vel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-2/0643.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free