Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
682
70« SØNDRE BERGENHt’S AMT.
des reik foruden i betydningen: skil i haaret, ogsaa om spor efter
en (t. eks. i en eng) eller om dyrespor. Det er uvist, hvortil
navnets 1ste led sigter.
Li, Undir Liö, det er under lien.
Hauge, Haugr, haug.
Bjørnevold, Bjarnarvçllr, af mandsnavnet Björn, eller
Bjarna-vollr, af Bjarni.
Ncevdal, vel Næfrdalr, sammensat med ncefr, næver, birkebark.
Skaulebakken skal have uavn efter et gjærdeled, liö, i veien,
som fører til Skaue.
Hodne. Kn tid i det 17de aarhundrede som adelig
sæde-gaard kaldet Bildtsgaard. Hornar, dativ Hornum (nu i bestemt
form); flertal af horn. Ved denne gaard under fjeldet
Hodne-kletten findes et «horn» (spids fjeldtop).
Hodne tilhørte ved reformationen Vincents Lunges jordegods
og kom ved hans datter Blancheflor Lungefe giftermaal med Daniel
Bildt i familien Bildts eie. Fra deres søn Knud Bildt til
Morland og Luugegaard, der var gift med Sidsel Brun, blev den efter
1616 tilskiftet Axel Mouats hustru fru Karen Bildt og var under
navnet Bildtsgaard dette ægtepars hovedgaard. Dens
sædegaards-rettigheder blev senere overførte paa gaarden Akselgaard (Fonnes).
Svaet, SvaÖ, bar klippegrund.
Hodnekvamme, Hvatnmr, dativ Hvammi, kort dal.
Hodneland, Hornaland, synes ikke at kunne forklares af
fællesnavnet horn, men er vel sammensat med gaardnavnet Hodne.
Bingaas. Navnet synes tidligere at have lydt Ringsaas(en).
1ste led har udentvivl hensyn til, at aasens omrids danner en
omtrent cirkelformet runding.
Sæveraas, Sævaråss, d. e. aasen ved sjøen, af sær.
Nataas, Natdss, sammensat med not, nød, hvilket ord allerede
i middelalderen optræder i formen nat.
Skaue, Skaufar, flertal af skauf. I oldnorsk bruges skauf om
rævens buskede hale (hvoraf skaufhali, buskhale, spøgende navn
paa ræven). Stammens grundbetydning maa være: noget busket,
eu bundt af straa, haar eller lignende. Skauf i stedsnavne
betegnede mulig en høide eller et fjeld af en bestemt form. Her
i Lindaas vilde da Skauf oprindelig have betegnet det høie og
sterkt fremtrædende fjeld i vest for gaarden Skausnoien, af
adjektivet snauör, snau, bar. Efter karterne synes Skaufar, Skauf,
ogsaa paa de andre steder, hvor dette navn forekommer, at kunne
opfattes som oprindelig betegnelse for en høide.
Grøvlen. Ved en liden bæk, som kommer frem af et «gil».
Navnet er folkesprogets gryvle, en dyb hulning i en bæk eller
elv, et stenigt, ujevnt sted, her i Lindaas brugt om en bæk, som
graver sig igjennem sten og ur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
