Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LINDAAS HERRED.
683
Sletten, Sletta, ligger paa en slette.
Sletten tilhørte i begyndelsen af forrige aarhundrede
Romsdals amtmand Hans Lillienskiold. der skrev sig til denne gaard
og Hop paa Askøen. Tidligere havde den vistnok tilhørt hans
fader lagmand Haus Hanssøn Smith, der 1654 maa have udlagt
gaarden i arv til sine børn af Iste ægteskab.
Vefjeld, Viöjufjall, af viöja, som i oldnorsk kun kjendes i
betydningen : vidje, vidjebaand, men i folkesproget kau være
enstydigt med vlöir, nu vider, vidjepil, vidjeris.
Fjellsbø, nordre. Maaske er Iste led f)all.
Gaard navne i Lygre sogn :
Vik, Vik, ved en bugt af Vikvatn.
Seli, vel Seljuliö, af trænavnet selja, silje, og UÖ, li.
Kunglevold, Kumlavpllr, af kuml, her vel i betydningen: hedensk
gravminde; paa gaarden er der flere runde hanger, der ser ud
som gravhauger.
Hundven, Hundvin, sammensat med vin. Iste led kan være
dyrenavnet hundr.
Langenes, Langanes, d. e. det lange nes.
Skotsund, Skot(s)sund, af skot, som i navne synes at bruges
om fremspring af land, især høit land. Gaarden ligger paa en
fremspringende fjeldpynt ovenfor sundet mellem fastlaudet og
Børøen, der mod syd fortsætter Lygren.
Tofting, vel Topteng, af tupt, topt, hustomt, og eng.
Beraas, Beruåss, af elvenavnet Bera.
Myksvold, øvre og nedre, Mikjälsvpllr, af mandsnavnet Mikjåll
og vollr, vold.
Haukaas, Haukåss, af haukr, liøk.
Bruknappen. Stedet har navn efter en «knap» eller liden
rund hoide. Forleddet tjener til adskillelse fra «Festeknap»,
gaard-navn straks nordenfor, som er sammensat med Feste.
Feste, søndre og nordre. Festar, flertal af festr, taug, hvormed
skibe og baade fortøies i land; som stedsnavn vel i betydningen:
sted, hvor skibe kan fæstes i land, havn. I vaagen nordenfor
gaarden er en god havn.
Sletten. Ved «Sletten», sletta, menes utvilsomt deil store
flade strækning, som endnu kaldes saaledes, og hvor disse gaarde
ligger. Da det ikke kan være tvivlsomt, at Instebø, Mellingen
og Ystebø egentlig er navne paa parter af en ældre gaard, turde
det være en meget nærliggende slutning, at denne, før den blev
delt, havde navnet Sletta, hvilket nu kun bruges om den
enkelte part.
Nesbø. At Nesbo er eu temmelig sen sammensætning,
fremgaar ogsaa deraf, at gaarden i middelalderen havde et
usammensat navn Nes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
