Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1)84
SØNDRE BERGENHL’S AMT.
Vietten, Pie tir (inn), synes at være samme ord som vort «plet».
Her er vel ordet brugt i betydning en jordflek.
Instébø, Innstibær, deu inderste gaard.
Meltingen, kaldes Raasgaaråen, Miölingr, d. e. Mellemgaarden.
Daglignavnet er maaske at forstaa som Raadsgaarden, sigtende
til, at en raadmand har boet her.
Ystebø, Yztibær, den ytterste gaard.
Gjerde, GerÖi, indgjærdet jordstykke.
Skjelvik, vel af skjel, bløddyrsskjæl.
Raadmandsøen har vel engang tilhørt en raadmand i Bergen.
Dragøen, Dragøy, af drag, dragning, her brugt om et sund,
der er for grundt til at kunne roes.
Risøen, Risøy, af ris, ris, kratskog.
Brakøen, Brakøy, af brak, brag, larm, her om strømbrag.
Spjøtøen, Spjötøy, af spjot, spyd; øen er temmelig spids i
enderne.
Kvalvaag, Hvalvågr. En meget lang og smal vaag gaar ind
her fra Stromsosen, hvis forbindelser med fjorden udenfor er saa
trange og vanskelige, at her neppe kan være tale om hvalfangst.
Vaagen vilde dog egne sig fortrinlig til at stænge hval, som en
sjelden gang maatte komme ind. Ved Kvalvaag i Austreim
herred fanges derimod hval hvert aar. Navnet her forklares af Hvalr,
som navn paa en langstrakt høide nær gaarden.
Lindaas residerende kapellani har som kapellangaard
Kval-vaagnes, hvis husebygninger er i temmelig god stand, men som
heller ikke har synderlig skog, men k-Hn en del birk, ek. og
rogn i udmarken.
Kapellangaarden bestaar af 2 brug, hvert af skyld 2.65 mark.
Ones, (hanes, maaske at forklare af dn, grændse, et stykke land.
Paa en lang, smal halvø mellem Stromsosen og Spjeldneshavet.
Gaard n avne i Lindaas sogn :
Spjelfhies, Spjaldnes. Sidste led er Spjald, tavle, firkantet flade,
spjeld. Det er kanske neset, som oprindelig har bedt Spjaldit.
Eller det sammensatte Spjaldnes kau være det oprindelige navn
paa neset og have hensyn til dettes lighed med et spjald.
Maraas, Maräss, Hestaasen.
Brunsland, vel Brunnsland, af brunnr, som i stedsnavne mest
synes at være brugt i den gamle betydning Kilde».
Træland, Ihu daland, betegner maaske: land, som er overladt
træle til opdyrkning.
Heflehovde, Heslihpfdi, af hesli, sted, bevokset med hassel, og
hçföi, fjeldpynt.
Skodven, nedre og øvre, Skçövin, sammensat af vin og et forled
skod-, hvis betydning ikke er oplyst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
