Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
830
SONDRE BERGEN H L’S AMT.
nr. 8, og gaards-nr. 18, brugs-nr. 1, 3 og 4, af samlet skyld 4.25
mark, havde i 1907 af husdyr: 4 heste, 10 storfæ, 19 faar, 49
gjeter, 5 svin og 8 høns.
Gaarden havde t>0 maal naturlig eng, 40 maal havn uden
skogbestand, 250 maal havn med skogbestand og 200 maal
skogmark.
Til gaarden hørte 2 sætre.
Gaard navne i Eidfjord herred:
Brimnes, gammel form Brimnes, af brim, sjøens brydning
mod land.
Ordal. 1ste led er vel enten elri, sted. bevokset med older,
eller et deraf afledet elvenavn, Elra.
Sandsen. Enestaaende navn, af temmelig ny oprindelse.
Fresceter. En stol. Knude vel komme af mandsnavnet
Friörekr.
Kvammen, bestemt form af hvan mr, kort dal.
Sæb«, Sæbær, sjøgaarden, af sær, sjo, og bær, gaard. Denne
gaard og Mykletun, Lilletun og Garatun, som ligger sammen ved
den øvre ende af Eidfjordvatn, synes alle oprindelig at have
været parter af en gaard, hvis navn nu er tabt.
Varberg, vel Voröuberg Teller VarÖaberg), af varöa, med
sideformen varÖa, varde.
Katie ligger i en dalkjedel. Her kommer elven Katlo ned
fra vest. Vel af katlar, flertal af keiill, kjedel.
Mykletun, Myklatün, det store «tun» eller brug.
Lilletun, Litlatün, det lille «tun».
Halleskaret, vistnok af hall, helding. ,
Røise, Røysar, dativ Roysum, flertal røysi, røs, stendynge.
Hjelmo opfattes som bestemt dativ flertal af hjalmrT
hjelm, ståk, stakformet fjeld. Navnet kan maaske have hensyn
til runde nuter ved gaarden. Det ligger dog nær at
sammenstille Hjelmo med et ligelydende elvenavn i Aurland, hvorfor man
kunde være tilbøielig til at formode, at Hjelmo egentlig har været
navn paa det nedre løb af elven Veig.
Vivelien, ved udløbet af elven Vivo i Veig. Vivo er maaske
beslægtet med veifa, svinge, dreie.
Vivelien er en liden fjeldgaard, som oprindelig har været
støl. Den bebyggedes i slutningen af det 18de aarhundrede.
Korn kan ikke vokse her, og det er slidsomt for beboerne at
bære op, hvad de behøver, fra bygden. Veien fra Hjelmo og op
paa fjeldet er meget bråt.
Nedenfor Vivelien ligger Valurfossen.
Sandvadet, af sand og vad, vadested.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
