- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Anden del (1921) /
890

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

890

SØNDRE HERGENHL’S AMT.

Djønne. Nutidsformen kan stamme fra en dativ ental Djçrnu.

Tjosaas, oprindelig form maaske ßjorsåss, sammensat af äss
og dyrenavnet ßjörr, tyr. Med den ældste skrivemaade stemmer
det bedre overens at forklare navnet som ßjösdss, sammensat med
Jjjö, den tykkeste del af laaret, lænd, hofte. Mulig har den
hovde, ved hvilken gaarden ligger, og som meget ligner en
mandspande, kunnet sammenlignes med et Jjjö.

Stue, vistnok dativ af stüfr, folkesprogets stuv, som dog nu i
Vikør skal udtales med v.

Mo, indre, Möar, dativ Mö(u)m, flertal af mor, mo.

Lundenes, Lundarnes, sammensat med lundr, lund. Ved dette
ord kan her, paa et nes ligeoverfor det gamle gudsdyrkelsessted
Øistesø, have været betegnet en hellig lund.

Tegland, Teigland.

Soldal, Sdladalr, er kanske snarest sammensat med
mandsnavnet Soli, som forekommer enkelte gange i middelalderen. Der
er en elv .Sola ved Solbu i Orkedalen; er dette navn gammelt,
kunde vel ialfald Soldal i Kvam forklares deraf. Mellem Soldal
og Tegland er der en større bæk.

Kampen er et nyt, vistnok vilkaarlig valgt navn.

Hovland, Hofland.

Hellestveit, Hellisßveit.

Torpe, J’orp, dativ ßorpi.

Laupsa, Laufsi, dativ Laufsa (hvorfra nutidsformen er
udgaaet). Gaarden ligger ved en vik, hvori en ganske betydelig
elv falder ud. Gaardnavnet Laufsi kan neppe være oprindelig
elvenavn, men turde være dannet til et saadant, Laufs.
Laupsa-elven gaar gjennem et dalføre, bevokset med lgvskog, og om
høsten kan den fore meget løv med sig. Dens gamle navn kunde
vel derfor forklares af lauf. Den her foreslaaede opfatning er
dog meget usikker.

Melstveit, af Meöalßveit, af rneÖal, mellem, og ßveit.

Bergsto, Bergsstçö, d. e. landingspladsen.

Kvamsøen, Hvammsoy, en særskilt o. 1ste led er Hvamtnr.

Flotye, Flçtvin, sammensat af vin med flair, flad. Ved
gaarden er der kun en ganske liden flade, som skraaner ned mod sjøen.

Rykken, Rykkin, sammensat med vin. 1ste led er vistnok
rukka, rynke, sigtende til «rynket» terræn, vel i modsætning til
stedsforholdene paa nabogaarden Flotve.

Froastad, Frööastadir, af mandsnavnet Froöi og staöir.

Skaare, Skor, er udentvivl navnets gamle form.

Botnen ligger i bunden af Fyksesundet. Paa gaarden findes
et sted Kjyrkjegaren, hvor der efter traditionen har været
kirkegaard.

Kannikeberg, Kanokaberg, af kanoki, medlem af en bispestols

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-2/0900.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free