Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VOSSESTRANDEN’ HERRED.
953
Om hans liv ved man forresten lidet. 1 1478, under
Kristian I, var han lensherre paa Island. Han havde imidlertid
forladt øen i 1481 og drev rimeligvis kaperhaandverket mod
englænderne, som dengang stod paa en fiendtlig fod med den
dansknorske konge. Da senerehen et søskendebarn af Kristian I s
efterfølger kong Hans, junker Jakob, der var bleven fordrevet
fra sit rige, Delmenhorst i Nordtyskland, af biskopen af Munster,
i den anledning begyndte en feide mod biskopens venner,
hansestæderne, trængte han hjælp af en erfaren sjokriger og søgte og
flk ogsaa bistand af Didrik Pining og en forhenværende borger i
Lüneburg, Zander Hoboden. Pining indskrænkede sig imidlertid
under den feide, som nu opstod, ikke til at plyndre
hansestædernes skibe. Han kaprede ogsaa 3 spanske eller portugisiske skibe
under den engelske kyst, men hans eget skib var saa sterkt
medtaget, at det kom ind i Elbmundingen uden master.
Hansestæderne klagede meget over de plyndringer, de havde været
udsat for, og lod samtidig fra prækestolene oplæse forbud mod at
kjøbe noget af Didriks kapergods.
Da kong Hans i aaret 1487 drog til Gotland for at lade sig
hylde, fulgte Didrik med som øverstbefalende over flaaden og
maa altsaa have indtaget en anseet stilling. Imidlertid opstod
der straks efter stridigheder mellem kongen af Danmark og
hollænderne, og i denne maa Didrik Pining vistnok være gaaet
meget voldsomt frem; thi det forlig, som en tid efter blev
sluttet mellem kongen og hollænderne, kom ikke til at omfatte ham.
I 1489 var Didrik Pining med blandt en del norske
adelsmænd, som i Kjøbenhavn hyldede Kristian II som Norges riges
arving. Aaret efter opholdt han sig i Bergen, hvor han sammen
med andre norske adelsmænd var med i afgjørelsen af et stort
arveskifte, hvori Norges fornemste ætter var interesserede. Senere
blev han atter lensherre paa Island og flk samtidig Vardøhus i
forlening. Om hans senere skjæbne vides intet. Det synes dog,
som om han er død paa en voldsom maade." Ialfald siger
historieskriveren Olaus Magnus, der skrev omkring 50 aar senere, at
«Pining (og hans kamerat Pothorst) formedelst sit sjørøveri ved
de nordiske kongers meget strenge anordning blev udelukkede
fra alt menneskeligt samkvem og erklærede for fredløse formedelst
deres yderst voldsomme røverier og mange grusomme handlinger
mod alle seilere, som de kunde faa fat paa, enten nær eller
fjern». Han maa altsaa rimeligvis være bleven erklæret for
fredløs.
Yksnebjorg, Yxnabjprg, sammensat af bjçrg med yxna, genitiv
flertal af uxi, okse.
Gjukestein, Gj ukasteinn, sammensat med navnet paa den
sagnhistoriske (egentlig bnrgundiske) konge Gjuki, Gjukungernes stam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
