- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Anden del (1921) /
958

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

958

. SONDRE 15ERGENHUS AMT.

sprogets gjø, som er brugt i Bergens stift. Göi, genitiv goejar, er
forklaret som snemaaned, afledet af det gamle ord for sne, go-.
Af nyere barnerim og talemaader ser man, at ßorri og göi (gæ)
er blevet opfattet som to personer (vistnok mand og kone),
hvoraf den förste (hvis navn betyder tørfrost) tænkes at bringe
torveir med solskin, medens Gjo’i eller Gjoa kommer med storm
og sneveir: «Torren med sitt skjegg lokkar borni under
sole-vegg, Gjø i med sitt skinn lokkar borni inn», eller: «Torren med
sit skjæg lokker børn udfor væg; Gjøa med sit skind jager børn
ind». Med navnet paa denne overnaturlige kvinde, Gjø’i, er
sandsynligvis Gæjarsteinn sammensat; dette gaardnavn viser, at
personifikationen af göi, gæ mindst er saa gammel som fra ca.
1300, rimeligvis betydelig ældre. Førend Gæjarsteinn blev
betegnelsen for gaarden, har navnet uden tvivl tilhort en af de store,
ioinefaldende stene i den vældige ur ovenfor gaarden, kanske
snarest den fritstaaende, skraat opstikkende lange og smale
Jy-grastein, som sees i lang afstand (efter sagnet baaret did af en
gyger og bestemt til at danne bro over elven). Gjoastein ligger
overst i den af hoveddalene paa Voss, som fører nordover fra
bygdens midtpunkt.

Hustveit, Hilspveit, af hüs, hus, og pveit, slaateng i skog.

Hefte, Heptin, sammensat med vin. 1ste fed hænger vistnok
sammen med hapt, baand, lænke, og med det deraf afledede ord
hefte, sted eller situation, hvorfra man vanskelig kan komme,
eller som er let at stænge, f. eks. et pas eller et eid.

Fletre, Fietrin, sammensat med vin, af en stamme flatr- med
betydning: bredde, flade, ligger temmelig heit ovenfor de flade
strækninger ved et lidet vand.

Grjotland, Grjötland, sammensat med grjot, sten.

Xeseim, Kes(li)eimr, af nes og heimr, ligger paa et nes i
Lonevatn.

Kvitne, øvre, Uppkvipnir, sammensat med adverbiet upp til
adskillelse fra det folgende.

Kvitne, nedre, Niörkvipnir.

Hegle, én sammensætning med vin, oprindelig Heglin. Man
kunde gjette, at det staar i forbindelse med folkesprogets hegla
eller hegl, en boile af træ til at fæste i enden af et reb.

Aliand, Alm(a)land, af trænavnet almr.

Dukstad har gammelt navn Hvit(h)eimr, sammensat af heimr
med adjektivet hvitr, hvid. Miltzow oplyser, at gaarden er bleven
kaldt «Duxtuun, nu Duxstad», efter Halldörr dükr, som levede
i 1ste halvdel af 14de aarhundrede og omtales i flere
diplomer.

Da reformationen begyndte at faa indpas i Bergen, søgte
den sidste katholske biskop her, Olav Thorkelsson, til Voss, hvor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-2/0968.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free