Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70 . SONDRE 15ERGENHUS AMT.
Bakketun, Bakkatün, af bakki og tun, tun, gaardpart.
Ygre, Ygrin eller Ygrin, sammensat af vin med et forled,
der kan være opstaaet af Vi gr eller Jugr-. Sproglig er saaledes
forskjellige forklaringer mulige.
Osgjerd, Oöalsgeröi, sammensat med ger di, indgjærdet
jordstykke. N
Graue, ovre og nedre, Granbar, dativ GrauÖuni, flertal af et
ellers ukjendt ord, graudi, bryst, skjod. Gaarden ligger bøit
oppe midt paa den fritliggende Graueaas.
Tundal, Tündalr, sammensat ined tun,
Kvarvekvaal, Kårahvåll, af mandsnavnet Kari og hvåll.
Klyve, øvre og nedre, Fndir Klifi, under kleven.
Røirlien, Iste led sandsynlig royrr, stenros.
Gilbaarene. Elven gaar her i et «gil». Sidste led er flertal
af bard, oldnorsk barÖ, bakkekant, afsats.
Kvitne i Bøer otting. Denne gaard nævnes først i saa sene
kilder, at der er en mulighed for, at den kan være opkaldt efter
en af de andre gaarde Kvipnir i dette herred.
Fannestøl opfattes nu som sammensat med adjektivet fagna,
haabefuld, gild, stor.
Orland, sammensat med urö, ur.
Davidhaugen. I ældre breve og jordebøger, saaledes i et
skiftebrev fra 1564 og senest i en jordebog fra 1661, nævnes
gaarden Haug eller Haugen i Bøjar otting i Raundalen. Eierne
var i 1661 David Møn, som eiede halvparten, og Lauritz Bryn
og Jon Graue, som eiede hver sin fjerdepart. Samtidig nævnes
to brugere. Den ene lied David, den anden Knut. De brug,
som disse to har havt, maa være de gaarde, som nu kaldes
Davidhaugen og Lassehaugen. Lassehaugen har ogsaa tidligere
været kaldt Kuntshaugen. Efter gamle breve og jordebøger har
Lassehangen flere gange havt eiere, hvis navn er skrevet
«Laurits» (den fremmede fonn for Lasse).
Lassehaugen, se det foregaaende gaardnavn.
Grove, lille og store, Grgf, dativ Grçfu, fordybning.
Vaale, bestemt dativ flertal af våli, stamme eller rødder af
fældede træer.
Kolvien forklares vistnok af Kolvliæ, lien ved Kolve.
Kolve er maaske dativ af et hunkjønsord, som nu i
dialekten vilde have lydt kolv. Dette maatte kunne være en
sideform til det af Aasen fra Hallingdal anførte kvelv, hvælving,
hulning, rundagtig fordybning mellem bakker eller berg, ligesom
der i flere bygdemaal findes en form kolv ved siden af kvelv. I
saa fald oprindelig Hvglf, dativ i Hvçlfu, hvorfra nntidsformen
kan stamme. Fjeldsiden danner en liden iudboining eller «kvam»
straks ovenfor gaarden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
