Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VOSSESTRANDEN’ HERRED.
961
Kvaale, Hvåll, dativ Hvåli, isoleret høide.
Oieflaaten, af øy, her brugt om flad strækning, og flçtr, flade.
Heimbære, BerÖin, sammensat af vin med ten), kant, rand.
Sygnebære. Forleddet synes at være genitiv af folkenavnet
sygnir Og have hensyn til, at gaarden har været eiet af folk fra
Sygnastrçnd eller Oppeim paa Vossestranden.
Skiple, lille og store, Skiplin (mulig af Skipluvin), sammensat
af vin med elvenavnet Skipia, nu Skiplo, som tilhører et tilløb
til Raundalselven. Skiplo kommer fra Vatnasetvatn og deler sig
nedenfor Øiatræhølen i de to elve Vetla-Skiplo og Stora-Skiplo,
som rinder sammen straks før udløbet. Gaardstunet ligger lige
østenfor Skiploelvene, en enkelt gaardspart mellem disse.
Reime kan forstaaes som dativ flertal af reim, rem, baand,
der maa have kunnet bruges om gaardens langstrakte jordvei.
Imidlertid henviser den nuværende udtale til en sammensætning
med vin, og navnet er maaske Reimin, sammensat med det
nævnte ord reim.
Hegg, store, og lille, Heggr, trænavnet brugt som gaardnavn.
Eggereir kan efter formen forstaaes som æggerede. Det er
vel rimeligere at opfatte navnet som omtydning af Eggjar-eiö, af
egg, skarp fjeldryg, og eiö.
Nygryten forudsætter mulig et elvenavn Gryta.
Matrikelformen er maaske egentlig Niör-Gryta, sammensat med adverbiet
niör, ned. *
Almenningen er oftere brugt som gaardnavn, antagelig fordi
jorden engang har været fælleseiendom for flere gaarde eller for
en hel bygd.
Hellene, bestemt flertal af hella, helle, «hellestein».
Limberg, maaske af lim, flertal limar, der bruges om et træs
besætning af kviste og løv (her vel med tanke paa anvendelse
til kreaturfoder).
Mæringen kunde have navn efter et fjeld, Mæringefjeldet.
Rimeligere er det dog maaske at formode en gammel form
Mæring(r), grændseskjel mellem lande og eiendomme.
Sæleim, Sel(h)eimr, sammensat af heimr, antagelig med
træ-navnet selja.
Tverberg, ßverberg, har navn efter et berg nedenfor
gaardstunet.
Skjerve, Skerfr, skarf, nøgen fjeldgrund. Nutidsformen er
udgaaet fra dativ Skerfi.
Bjørke. Nutidsformen gaar tilbage paa Bjçrku, som kan
være dativ af trænavnet bjçrk.
Veisen, bestemt form af Veisa, dynd, sump.
Stuarjo, Stç/arjöör, af stçfr, antagelig i betydningen
«træstubbe», og rjöör, aabent rum i skog, grønning.
61 — Sondre Bergenhus amt. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
