Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 SØNDRE BERGENHUS ^.MT.
og helt op til Opheimsvandet. Her, hvor disse forholdsvis milde
og let smuldrende skifere er kommet ned i lavere høide over
havfladen, har de atter givet frugtbart land.
Hele det vilde høideparti mellem Vasfjæren i Ulvik og Voss,
og hvorigjennem Rundalen er dybt indskaaret, bestaar af den yngre
gneisformation, der her i sin laveste afdeling tildels er udviklet
som tag- og helle skifer (se herom i det følgende).
Et lignende felt af den yngre gneisformation er ogsaa udbredt
i det høitliggende fjeldparti syd for Vangsvandet, indtil
Samlen-fjord og Fiksensund, ligesom ogsaa i høiderne nordvest for
Vosse-dalføret, paa partiet helt frem til amtsgrænsen.
De milde skifere, af afdelingerne 1 og 3, fortsætter fremdeles
fra Hamlegrøvandet ned gjennem Vikør, Strandebarm samt
Haa-landsdal; sandsynligvis er det ogsaa de samme glinsende skifere,
som fortsætter helt frem til Varaldsøen og Ølve, antagelig ogsaa
over den sydostlige del af Tysnesøen, videre over Skorpen, Huglen,
sydenden af Storen, Mosterøen og helt frem til nordostspidsen af
Sveenhalvøen og til sydenden af Bømmeløen (her i en liden kile
mellem Langevaag og Eidsvaag).
Op mod disse glinsende skifere støder de ovenfor omtalte
fossilførende lag paa Bømmeløen og Storen, med forsteninger
tilhørende oversilur. Det er af denne grund saavel som i henhold
til fossilfundet paa Hulberget høist sandsynligt, at den store
afdeling af glinsende skifere, der udgjør størsteparten af det dyrkede
land i de ovenfor nævnte dele af amtet, navnlig paa Voss,
overveiende tilhører den undersiluriske afdeling; videre maa det
antages, at den yngre gneisformation i alle fald for en del er af
over-silurisk alder, ihvorvel denne sidste antagelse er mindre sikker og
fra enkelte hold bestridt.
Tilbage staar at omtale den store halvcirkelbue, som skiferne
danner i omegnen af Bergen, og som begrænses mod øst af en
linje over Fensfjorden, Østfjorden, Storvandet, Samnangerfjorden,
Fusefjorden og mod vest af det ovenfor nævnte grundfjeldsparti i
øerne udenfor Bergen. Disse skifere bestaar for den væsentligste del af
lignende bergarter som de, vi netop har beskrevet, nemlig dels mægtige
lagrækker af glinsende skifere (fylliter) og dels forskjellige mere
grovkrystallinske, gneislignende bergarter; videre nogle lag af
kalksten samt lidt sandsten og konglomerat. Ogsaa her er,
ligesom paa Voss og i Fuse, de frugtbarere og bedre dyrkede trakter,
navnlig i Os, Fane, Haus og Hammer, for en væsentlig del knyttet
til de løse, smuldrende glinsende skifere. —,Fossilfundene paa
Bergenshalvøen er allerede ovenfor omtalte.
Den eiendommelige halvcirkel-bue, som skifernes lagbygning
her danner, og som igjen afspeiler sig i løbet af de langs kysten
løbende fjorde (se herom nedenfor), er baade i nord (Fensfjorden)
og i syd (Bjørnefjorden og dens sydlige paralleller helt ned til
Hardangerfjorden og Buknfjorden), afskaaret af havet. Den maa
opfattes som rest af en gammel bergkjædedannelse, hvis fortsæt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
