Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
31
telse nu er sunket i havet; muligens vil man ved nærmere studium
kunne paavise en oprindelig sammenhæng med de skotske
bjerg-kjæder.
HI. Eruptiver i de yngre skiferformationer.
Ved eruptivbergarter (o: „gjennembrydende" bergarter)
forstaar man saadanne bergarter, som er frembrudte i ildflydende
tilstand fra dybere dele af jordskorpen, i lighed med nutidens
vulkanske bergarter. Disse fra dybet frempressede smeltemasser kan
dels være størknede dybt under overfladen og har da først kunnet
blotlægges i dagen derved, at det overliggende gjennem lange
tidsrum er tært bort (saakaldte „dybbergarter", som granit, gabbro,
labradorsten o. s. v.); dels kan masserne have naaet helt frem til
dagoverfladen som vulkanske lavaer („dagbergarter").
Af saadanne eruptivbergarter findes der paa flere steder i
amtet store felter, nemlig dels meget gamle eruptiver, navnlig
graniter, som tilhører grundfjeldet, og som vi derfor ovenfor har
omtalt i forbindelse med dette, og dels yngre eruptiver, som
optræder i de netop ovenfor beskrevne skiferafdelinger.
Af disse kan nævnes labradorsten, som findes udbredt i et
vældigt felt paa begge sider af de indre dele af Sognefjorden
(Nærøfjorden, Aurlandsfjorden, Lærdalsfjorden o. s. v.), i Nordre
Bergenhus amt, og som derfra fortsætter over paa vort amt, fra
Nærøfjorden op til Stalheim (med Jordalsnuten) og herfra i
sydostlig retning over en række høie fjeld over til de øvre dele af
Rundalen, helt frem til Mjølfjeldet syd for denne dal.
Et andet, forholdsvis smalt, men langt felt af labradorsten
strækker sig fra Radøen og Holsenøen paa begge sider af
Radø-fjorden i nord, videre langs hele vestsiden af Sørfjorden og
Arne-vaagen samt derefter op paa begge sider af Vossebanen til
Skav-dalsfjeldet syd for Haukeland; endelig som fortsættelse af dette
labradorstensdrag nogle spredte smaa forekomster helt frem til
Bergensfjorden. — Desuden har man et mindre felt ved
Haukaas-skolten og Skogsnøien nær Lindaas og Myking kirker.
Labradorstenene er oftest lyse bergarter, undertiden næsten
snehvide; de bestaar aldeles overveiende af feltspat-mineralet
labrador. Bergarten er ofte smaasprukken og danner i regelen
golde, høit opragende fjelde. Det er den samme bergart, som
giver de høie, bratte styrtninger paa begge sider af Sognefjordens
indre dele.
Af andre eruptiver i de yngre skiferformationer kan vi særlig
merke os et stort felt af sterkt presset, omvandlet gabbro
(saa-kaldet saussuritgabbro), som strækker sig fra Skeisosen i Os
over Lifjeld paa begge sider af Ulven ekscerserplads, videre langs
vestsiden af Samnangerfjorden og helt op til Gulfjeld, sydvest for
Trengereid jernbanestation. Desuden store felter af omvandlede
gabbrobergarter paa Tysnæsøen, Storen, Bremsnæsøen og Bømmel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
