Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
SØNDRE BERGENHUS ^.MT.
øen. — Disse gabbroer er forholdsvis tunge, meget seige, mørkere
eller lysere grønlige, ofte hvidt og grønt spættede bergarter; de
er paa mange steder, og da ogsaa indenfor vort amt, ledsagede af
ertsforekomster, navnlig forekomster af svovlkis og kobbermalm (se
herom senere).
Ogsaa i de yngre skifere har man hist og her nogle mindre
partier af granit samt af kvartsporfyr; videre kan nævnes, at gamle
vulkanske dagbergarter er fundne paa Bømmeløen.
Alle disse i de yngre skifere optrædende eruptivbergarter har
ved bergkjædetrykket undergaaet sterke presninger og forvandlinger,
saa at de nu er udviklede som skifrige, tildels gneislignende
bergarter, hvis oprindelige natur jævnlig er meget vanskelig at erkjende.
IV. Istiden; fjorddannelsen; landets hævning. De lese jordlag.
Under det geologiske tidsrum, som gik nærmest foran nutiden,
var hele den skandinaviske halvø dækket af en sammenhængende
ismasse, landisen (indlandsisen). Indtil omkring midten af
aarhundredet var dette forhold ikke forstaaet; først ved dr. Rinks
undersøgelse over Grønland blev det kjendt, at dette land,
bortseet fra en smal kystrand, er dækket af en vældig ismasse
svarende til den, som engang maa have ligget over hele Skandinavien;
som nyere forskere og særlig Fr. Nansen har godtgjort, har
overfladen af denne ismasse paa Grønland formen af et uhyre,
jævnt hvælvet skjold, der paa midten hæver sig til omkring 3U00
meter. Kun i kanterne stikker fjeldtopper (saakaldte
„Nuna-takker") frem gjennem den langs randen mere forrevne ismasse.
Fra midten og ud mod kanterne af dette isdække foregaar der
stadig en langsom bevægelse (glidning), idet trykket fra midten
efter tyngdens lov presser isen som en formbar (plastisk) masse
ud mod de lavere liggende dele. Noget raskere blir, som navnlig
af Helland paavist, bevægelsen først lige i randen, hvor afløbet
sker gjennem de lange, mægtige bræer (gletscher) ned gjennem
dalene og frem til fjordarmene; her brækkes ismasserne op
(„kalver") til uhyre, svømmende isfjeld.
Udenfor ismasserne er der paa Grønland kun en smal bræm
af det faste fjeldunderlag, som er gjennomfuret af fjorde. Ogsaa
dette smale forland har engang, da ismasserne havde endnu større
udbredelse end nu, været bedækket af landisen, som der har
efterladt sine merker. Disse er: fjeldets overflade er afglattet, furet
og skuret, idet ismasserne under sin fremadskriden pressede
med-revne, indfrosne stene mod underlaget; de indgravede furer og render
kaldes skuringsstriber. Selve fjeldformerne har jævnlig heraf
taget merke i stor stil, idet de partier, som er skuret af isen, viser
afrundet kolleform, ofte i lange rygge (med „stødside" og „læside")
som hvalskrotte, efter isens bevægelser. De fjeldmasser derimod,
som gjennem længere tid under isens afsmeltning ragede op som
Nunatakker, har af frost, is og veir faaet spidse, takkede alpeformer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
