Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
33
Det lavere land er hist og her bedækket af de enkeltvis af
isen fremslæbte og ved afsmeltningen efterladte blokke
(vandre-blokke, flytblokke, ofte af uhyre maal). Der, hvor isvandet
længere tid laa stille, har masserne af det medrevne grus ofte
hobet sig op til svære grusvolde (brævolde, moræner); disse
bestaar af slam, sand og aur med iliggende kantede blokke, som
ofte selv viser skurstriber (skurstene).
Alle disse merker af indlandsisens arbeide, som nu er
studerede fra Grønland, gjenfindes ogsaa i Norge (skuringsstriber; de
afrundede fjeldformer og omvendt de takkede alpeformer;
flyt-blokkene; morænerne; skurstenene o. s. v.). Geologerne er derfor
nu forlængst paa det rene med, at vort land engang maa have
havt en istid ligesom Grønland nu.
Da denne „istidens" indlandsis var paa det mægtigste, strakte
den sig som en sammenhængende ismasse ikke alene over Norge
og Sverige, men ogsaa over Nordsøen til England, over Danmark
og Østersøen til Nordtyskland og videre over en større del af den
russiske slette. Senere trak isen sig tilbage, dog ikke under
uafbrudt afsmeltning, idet tilbagerykningen af indlandsisen afbrødes
af tidsrum med koldere klima, hvor den atter rykkede frem, dog
hver gang kortere stykke end under den største store udbredelse
af storbræen. De forskere, som mere indgaaende har befattet sig
med studiet af istiden, regner derfor ikke en, men flere istider;
sikkert er, at der i alle fald har været to eller tre, ja kanske
endog helt op til fem forskjellige istider, afbrudte ved mildere
perioder („interglaciale" perioder). s
Den skandinaviske halvø og Finland dannede under istiden —
eller istiderne — midtpartiet af den store landis, der stadig
fornyedes ved nedbøren i de høitliggende trakter. Her holdt derfor
indlandsisen sig længst.
Man maa antage, at de store fonner, som findes i vort land —
Justedalsbræen, Folgefonnen, Svartisen, Hardangerjøkulen o. s. v. —
er umiddelbare rester af den sidste indlandsis, der engang har
bedækket landet.
Den betydelige høide over havet i forbindelse med den store
nedbør nær kysten betinger beliggenheden af disse fonner (se
under prof. Mohn s fremstilling af amtets meteorologiske forhold).
Inden Søndre Bergenhus amt falder en af de største af disse
rester fra istiden inden vort land, nemlig Folgefonnen paa halvøen
mellem Hardangerfjorden og dennes inderste arm, Sørfjorden. Den
høieste del af fonnen naar op til omkring 1650 m. o. h.; og selve
fonnens nedre rand (eller snegrænsen) ligger 1000—1050 m. o. h.
Naar bræen er „maver", er den stykket op i et større (sydpartiet)
og to smaa partier nordenfor samme, som udgjør omkring 1/3 af den
hele isflade. Fra Folgefonnen udgrener sig til begge sider afløb for
ismassen som bræer (gletschere) ned gjennem dalene, fleresteds
ned til temmelig ringe høide over havet. De to længste gletschere
er, paa østsiden Buarbræen, ned til Buerdalen ovenfor Odde,
Søndre Bergenhus amt. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
