Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
SØNDRE BERGENHUS ^.MT.
som rykker ned til 450 m. o. h., og paa vestsiden Bondhusbræen,
der gaar ned mod Mauranger, og som naar ned til kun 320 m.
o. h. Videre kan nævnes Blaadalsbræen ovenfor Tokheim i Odda.
Af øvrige store fonner inden amtet kan mærkes
Hardangerjøkulen og Hallingskarvet, begge i det nordostligste hjørne af
amtet. (Størstedelen af Hallingskarvet gaar over paa Buskeruds
amt). Videre Oseskavlen og Vosseskavlen, nordost for Osefjorden
i Ulvik; Tresfon øst for Sørfjorden, Storefon og flere andre fonner
nord for Haukelidveien, samt Breifonn sydost for Røldalsvandet.
Et andet forhold, som staar i umiddelbar forbindelse med
istiden og som er høist karakteristisk inden amtet, er landets
gjennomskjæring af de dybe og trange fjorde samt deres fortsættelse
op gjennem de trange dalfører. Kaster man et blik paa
verdens-kartet, ser man, at virkelige fjorde og fjordlignende søer
udelukkende findes i lande, som har været eller fremdeles er dækkede af
en indlandsis. I Europa findes saadanne fjorde kun paa den
skandinaviske halvø, i Skotland og paa Island; i Nordamerika kun
i den nordlige del, paa østsiden kun nord for New-York og paa
vestsiden fra Vancouverøen og nordover — desuden paa Grønland
og omgivelser, — videre i Sydamerika i den allersydligste del,
paa Ildlandet, Patagonien og søndre del af Chili.
De fleste geologer er derfor enige i, at dannelsen af fjordene
paa en eller anden maade maa staa i forbindelse med en istid.
At gaa ind paa enkelthederne her vilde føre for langt; dog kan vi
paapege, at udgravningen af fjordene i hvert fald maa være skeet
langs ældre forhaandenværende dalfører, som er uddybede og
derved har faaet anden overfladeform ved bræernes arbeide. Medens
tversnittet af de almindelige, af vand udgravede dale er som en
flad V, er tversnittet af vore fjorde som en bred U- — I hvad
udstrækning de før istiden foreliggende dalfører afhænger dels af
den oprindelige fjeldbygning og dels af spaltesystemer og
ind-synkninger, er for vestlandets fjorde endnu ikke nærmere
undersøgt. Inden amtets grænser viser dog retningen af fjordløbene paa
flere steder et umiddelbart afhængighedsforhold af lagbygningen;
eksempelvis kan saaledes nævnes den store bue, som dannes af:
(1) Fensfjorden, Østfjorden og Storvandets dalføre samt videre
indre og ydre Aadlandsfjord og Fusefjorden, derefter vest for
denne bue (2) Lygrefjorden, Rylandsvaagen, Lonevaagen og i
fortsættelsen heraf Trengereidfjord, Samnangerfjord og
Hæglands-dalen; videre endnu vestover (3) Mangerfjord, Radøfjord,
Kværnefjord, den ydre del af Sørfjorden (ved Österøen), Arnevaagen og
jernbanens dalføre ved Haukeland; tilslut (4) Fanefjorden,
Herle-fjorden og Byfjorden ved Bergens by. Alle disse fjordløb med
mellemliggende dale danner store, halvcirkelformige buer, netop
fordi lagbygningen her selv, som ovenfor omtalt, forløber i buer.
Lodret paa alle disse buer stryger derimod den vældige
tver-forsænkning, som dannes af Salhusfjorden og Østerfjorden med
dennes fortsættelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
