Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42 SØNDRE BERGENHUS ^.MT.
marmoren benyttes til plader, gravmonumenter o. s. v.; videre ved
Skaftun paa Osterøen, hvor hovedmassen af den udbrudte sten
anvendes til kalkbrænding, noget dog ogsaa til gravmonumenter.
Af øvrige marmorlag inden amtet kan nævnes:
Ved Mosterhavn; finkornig, dels hvid og dels blaaliggraa,
vatret marmor; temmelig stærkt opsprukket, saa den kun
undtagelsesvis falder i store blokke. Paa dette marmorlag har man
et af de største kalkbrud i det vestlige Norge (det erindres, at
marmor kun er en speciel benævnelse paa krystallinsk kalksten).
Paa den lille ø Hille, ca. 5 km. øst for Lervik; vakker,
finkornig, dels hvid og dels lys rødlig, vatret marmor; optræder kun
i tynde lag.
Lige ved Hop, syd for Bergen; vakker hvid marmor, men
stærkt opspaltet og kun i temmelig tynde lag.
Ytre Hisdal ved Trengereid; marmoren her kan muligens
benyttes.
Videre findes marmor: paa Møksterøerne søndenfor
Kors-fjorden; ved Vikanæs paa Storen; Haukanæs og flere andre
steder paa Huglen og Skorpen; desuden paa adskillige andre steder
inden amtet (se de geologiske detailkarter, hvor marmoren er afsat
med blaa farve).
D. Af graniter inden amtet kan nævnes en ganske vakker
hvid granit i Utne.
Geologisk literatur. Nærmere oplysninger om forholde, der indgaar
under amtets geologi, vil navnlig findes i følgende arbeider:
Til afsnittene I, II og III.
C. F. Naumann. Beytriige zur Kenntniss Norwegens (samlet ved
reiser 1821 og 1822). Leipzig 1824 (med det første geologiske kart over
Bergens halvø).
B. M. Keilhau. Flere afsnit i Gæa norvegica. 1838 —50. Navnlig i
tredie hefte, fra 1850.
T. Dahll. Thelemarkens Geologi (omhandler ogsaa Hardangervidda).
Nyt magazin for naturvidenskaberne, B. 11, 1861.
Th. Hiortdahl og M. Irgens. Geologiske undersøgelser i Bergens
omegn. Universitetsprogram 1862.
Th. Kjerulf. Spredte bemerkninger i hans verk »Udsigt over det
sydlige Norges geologi«. 1879.
T. Ch. Thomassen. Geologiske undersøgelser paa Folgefonnens halvø.
Nyt magazin for naturvidenskaberne, B. 24, 1879.
H. Eeusch. Silurfossiler og pressede konglomerater i Bergensskiferne.
Universitetsprogram 1882. — Bømmeløen og Karmøen med omgivelser. 1888.
W. C. Brøgger. Lagfølgen paa Hardangervidda og den saakaldte
Høifjeldskvarts. 1893.
Til afsnit IV.
S. A. Sexe. Um Snebræen Folgefonn. Universitetsprogram 1864.
— Mærker efter en Istid i Omegnen af Hardangerfjorden.
Universitetsprogram 1866.
Th. Kjerulf. Om Skuringamærker, Glacialformation og Terrasser.
Univ.-program. 1871. — Et stykke geografi i Norge. Kristiania
Videnskabsselskabs Forhandlinger, 1876. - Videre bemerkninger i hans »Udsigt», 1879.
A. Helland. Die glaciale Bildung der Fjorde und Alpenseen in
Norwegen. Poggendorfs Annalen, B. 146, 1872. — Om en stigning af landet ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
