Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI. 43
Hardangerfjorden i en geologisk særdeles nær tid. Om Botner og
Sække-dale. Begge i Geologiska Foreningens Forhandlingar (Stockholm) B. 2, 1874
og 75. — Om beliggenheder af moræner og terrasser foran mange indsøer.
Om dannelsen af fjordene, fjorddalene, indsøerne og havbankerne. Begge i
Öfversigt af kgl. Vetenskaps-Akademiens Forhandlingar (Stockholm) B. 32,
1875. — Om indsøerne i Italien og fjordene i Norge. Archiv for mathematik
og naturvidenskab, B. 2, 1877. — Desuden flere afhandlinger i
Turistforeningens Aarbog. — Jordbunden i Norge. Kristiania 1893.
Til afsnit V og Yl.
A. Helland. Ertsforekometer i Søndhordland. Nyt magazin for
naturvidenskaberne, B. 18, 1871. — Guidet paa Bømmeløen. Kristiania 1884.
Ogsaa Reusch’s ovenfor nævnte arbeide om Bømmeløen, Storen,
Tys-næs, Varaldsø o. s. v.
I. H. L. Vogt. Varaldsøens kisfelt. (Norske ertsforekomster, 2den
række, 1887). Archiv for mathematik og naturvidenskab, B. 12, 1887.
A. Helland. Tagskifere, heller og vegstene. Kristiania 1893.
Geologiske karter over større eller mindre dele af amtet findes i
de ovenfor nævnte arbeider af Naumann (Bergenshalvøen), Hiortdahl og
Irgens (ligesaa), Reusch, Bergensskiferne (sydlige del af Bergenshalvøen),
Reusch, Bømmeløen og Karmøen (partiet mellem Bergenshalvøen og amtets
søndre grænse); Thomassen (Folgefonnens halvø).
Særskilt udgivne er de to geologiske rektangelkarter, Bergen og Haus
(maalestok 1:100.000).
Se derhos ogsaa geologisk oversigtskart over det sydlige Norge, af Th.
Kjerulf, 1878 (maalestok 1:1 mill).
Vekstliv.
(Af A. Blytt).
Foruden skrevne optegnelser er væsentlig benyttet følgende litteratur:
M. N. Blytt og A. Blytt: «Norges Flora» I—III med tillægshefte. Kr.ania
1861—1876. A. Blytt: »Nye Bidrag til Kundskaben om Karplanternes
Udbredelse i Norge.» Kr.ania vid.-selsk. forh. 1882 no. 1. 1886 no. 7. 1892
no. 3. S. C. Sommerfelt: Bemærkninger paa en botanisk Excursion til
Bergens Stift. (Mag. f. Natv. IX. Kr.ania 1828). M. N. Blytt:
Indberetning om en botanisk Reise i Sommeren 1833. (Mag. f. Natv. XII. Kr.ania
1836). J. M. Norman: Botanisk Reise i et Strøg af Kysten mellem
Stavanger og Bergen fra ca. 59" 12’ n. B. til ca. 60" 8’ n. B. (Nyt Mag. f. Natv.
Vin. Kr.ania 1855).
Ifølge Helland (Jordbunden i Norge, Norges geologiske
Undersøgelse no. 9) er af amtets areal 84 procent udmark (sne og is,
snaufjeld, myr), 13 proc. er dækket af skov, og kun 3 er ager og
eng. Især i amtets indre dele er der meget høifjeld, som ligger
over skovgrænsen, men ogsaa den ydre kyst er for størstedelen
nøgen og skovbar. I fortiden har der været mere skov. Derom
vidner rødder baade af fure og løvtrær, som findes i torven saavel
ovenfor den nuværende trægrænse som ude paa den nøgne kyst.
Helland angiver ogsaa det indbyrdes forhold mellem mængden
af løvskov og barskov.
Af bartrær er furen almindelig i amtet. Foruden birken, som
er det hyppigste løvtræ, findes ogsaa hyppig or (baade graaor og
svartor), asp, hæg, rogn; disse gaar, paa svartoren nær, alle op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
