Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
SØNDRE BERGENHUS ^.MT.
over furens grænse, tildels lige til birkens. I de lavere egne fin- ■
des fremdeles hyppig hassel, noget mindre hyppig ask (den gaar
ved Sørfjorden op til 376 m. o. h.), eg, og sjeldnere lind, løn
(i Etne og paa Voss, hvor den har sin nordgrænse vestenfjelds paa
Hangerfjeld), alm og et par til, hvoraf særlig fortjener at nævnes
bøgen. Dette træ vokser vestenfor Lindesnes kun vildt paa et
eneste sted, nemlig ved gaardene Bøgevold og Storeokse i
nærheden af Alværstrømmen, hvor træet har sin nordgrænse som vildt*
60° 37’.** Her danner den en skov, som har en udstrækning af
12 ha., det største maalte træ er 23.5 m. høit med I.93 m. omfang
i brysthøide (if. Gløersen i Schübelers Viridarium norvegicum I,
p. 521). Af eg findes to sorter: Quercus pedunculata og Q.
sessili-flora. Den sidste, kystegen, findes især i kysttrakterne og har
sin nordgrænse i Os 60° li’.
I. Lavlandets flora.
De ydre kystegne paa Vestlandet mellem Lindesnes og
Trondhjemsfjorden med deres udprægede havklima, udmerker sig
fra de øvrige dele af vort land især ved forekomsten af en række
vesteuropæiske planter, som hos os enten udelukkende eller
fortrinsvis findes i disse egne. Flere af dem vokser i Skandinavien
kun paa Norges vestkyst, mange af dem gjenfindes dog i det
sydvestlige Sverige.
Til disse vestlige arter hører først og fremst endel trær og
buske, saasom foruden bøgen og kystegen (Quercus sessiliflora)***
christtornen (Ilex Aquifolium), en eviggrøn busk eller lidet træ med
stive glinsende, læderagtige, i regelen tornede blade og røde bær,
bergfletten eller efeuen (Hedera Helix), som ogsaa beholder bladene
om vinteren og som klatrer opover bergvæggene, dfiTLJQlde
kaprifolium (Lonicera Periclymenum), der slynger sig mellem kraftéTmed
duftende rødlige blomster, flere bjørnebærarter, tornede buske, som
ligner bringebær, men har sortblaa frugter; ogsaa et par andre
trær, som barlinden (Taxus baccata) og svartoren (Alnus glutinosa)
tiltager i hyppighed i kystegnene.
Af urteagtige planter, som tilhører kystfloraen, kan vi her
alene nævne nogle faa. Først og fremst .çLen .giftige rævebjeld&-
* At den er vild og ikke, som Gløersen formoder, oprindelig plantet,
maa ansees som sandsynligst; thi i bøgeskoven her har jeg fundet flere
af de for bøgeskove eiendommelige soparter, og disse skulde vanskelig
have vokset her, om bøgen var indført paa den af Gløersen formodede
maade, nemlig ved nødder, som vikingerne i gamle dage skulde have
medbragt fra udlandet.
** Enkeltvis forekommer der dog vildtvoksende bøgetrær endnu længere
mod nord. Jejf har saaledes i sommer truffet vildtvoksende bøgetrær
helt op til Lindaas kirke eller 60° 44’. Folk i Lindaas fortæller, at de
hyppig træfler rødder og andre rester af bøgetrær i myrene. J. Vibe.
*** Kystegen ligner meget indlandsegen, men den har stilkede blade og
kortstilkede eller siddende frugter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
