Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VEKSTLIV. 45
(Digitalis purpurea) med de pragtfulde, henved 2 tommer lange, røde
blomster, hvoraf der kan findes mere end hundrede paa en eneste
plante; i løvskov og krat finder man Primula mlgaris, som ligner
den østlandske marianøklebaand, men har meget større og mere
bleggule blomster, og jordnødden (Conopodium denudatum), en liden
skjermplante med en rund, spiselig rodstok; de to lyngarter, Erica
Tetralix eller hedelyngen med temmelig store, smukt rosenrøde
blomster og den langt sjeldnere E. cinerea, som pryder mange af de
ydre, skovløse øer og holmer med et lysende dække af rødviolette
blomster; Hypericum pulchrum, den sirligste af slægtens norske
arter; sammen med dem og Erica Tetralix finder man gjerne i mer
eller mindre fugtig lyngmark den gulblomstrede Narthecium
ossi-fragum, Blechnum Spicant (en paa kysten almindelig bregne),
Polysti-chum oreopteris, en bregne, hvis blade er vellugtende, endel
halvgræs, som Gar ex binervis, Juncus squarrosus (med meget stive straa
og blade), den stadselige Luzula maxima, og den smukke, lille
blaablomstrede Polygala depressa. Den lille hvidblomstrede Sedum
anglicum vokser hyppig paa bergene. Paa tørrere bakker er Vicia
Orobus, en erteplante med vakre, hvide og rødviolet spraglede
kroner, ikke sjelden. Paa fugtige enge vokser ofte i mængde
Sangui-sorba officinalis med brunrøde blomster i ovale aks. Paa fugtige,
skyggefulde bergvægge findes ikke sjelden en meget fin liden
mos-lignende mørkgrøn bregne med gjennemskinnende blade
(Hymeno-phyllum Wilsonii), og i fugtige bergkløfter vokser hist og her
Ghry-sosplenium oppositifolium.
En anden eiendommelighed ved havkystens flora ligger deri,
at endel planter, som østenfjelds kun forekommer paa fjeldene, i
kysttrakterne stiger lige ned til havet. Dette er f. eks. tilfældet
med flere Saxifrager (Cotyledon, hvis blomsterstengel udgaar fra en
roset af tykke, saftfulde rodblade og kan bære flere hundrede
hvide blomster, aizoides med vakre gule, oppositifolia med
violetrøde blomster); den sidste er en af de tidligst blomstrende planter;
fjeldsyren (Oxyria digyna); Sedum Bhodiola (smørbuk); Alchemilla
alpina; Arctostaphylos alpina (rypebær); Betula nana (dvergbirk) og
nogle andre.
Det gjør et eiendommeligt indtryk paa botanikeren at finde
slige arktiske planter i egne, som har et saa mildt klima og
tildels endog i selskab med bergfletten, den vilde kaprifolium og
andre for kysten særegne planteformer.
Lavlandsfloraen i kystegnene afviger saaledes fra indlandets ved
forekomsten af en række for kysten eiendommelige arter. Kystens
flora er imidlertid fattig sammenlignet med indlandets. Thi en
mængde af østlandets almindelige lavlandsplanter mangler aldeles
eller hører til de største sjeldenheder ude paa vestlandets
havkyster. Mange af disse østlandske planter gjenfindes dog i de
inderste fjordegne paa vestlandet, hvor de især vokser i tørre,
varme, mod solsiden vendende urer under bratte bergvægge. Denne
del af vor flora er vestenfjelds især rigt repræsenteret i urerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
