- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus amt (1896) /
80

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

80

SØNDRE BERGENHUS ^.MT.

store strækninger af vestlandet hjemsøgte af fiendehaand. Saaledes
fortælles der, at tyskerne satte ild paa en kongen tilhørende skog
paa Selbjørnøen og at alle de selhuse eller gjæstgiverier, som
fandtes langs kysten fra Karmsund til Bergen, blev dels
nedbrudte dels opbrændte. Blandt disse herberge nævnes ogsaa ét, som
nys før var blevet opført af drotseten Ogmund Finsøn. Det omtales
ogsaa, at fienden brændte alle de gamle huse, som han under sin
færd opefter leden kunde naa, medens de nye husebygninger blev
nedrevne og tømmeret bortført.

1ste december 1374 omkom den afsatte konge Magnus
Eriks-søn paa en reise fra Bergen til østlandet, idet det skib, hvorpaa
han befandt sig, forliste ved indseilingen til Lyngholmshavnen
yderst i Bømmelfjorden.

Under Knut Alvssøns tilslutning til de svenske magnaters
opstand mod kong Hans, fik han 1501 reist bønderne paa Voss til
oprør, samtidig med at han selv gjorde indfald i det søndenfjeldske
Norge. Disse bønder var nemlig for en stor del leilændinger under
Finnen-godset, der var tilfaldet hr. Knut i arv efter moderen, fru
Magnhild Oddsdatter.

I forbindelse med de lübeckske kjøbmænd i Bergen rettedes
der af bønderne et angreb paa kongsgaarden i Bergen, som
kongs-mændene nødtes til at opgive, ligesom de maatte lade den
indsamlede skat og et skib i stikken.

I aaret 1519 fandt der et stort bondeopløb sted i Ryfylke,
Hardanger, Søndhordland og Nordhordland, og navnlig forefaldt
der paa Birkerø eller Brekkerø thing (o: vistnok Bjelkerø i Sunds
prestegjæld) tumultuariske optrin. Foranledningen til denne
reisning kan ikke sikkert angives, men har vistnok — som sedvanlig
ved de norske bondeopstande — været et trykkende, nyt
skatte-paalæg. For dette skulde bønderne i ethvert fald ikke blive
for-skaanet. De maatte tvertimod i de følgende aar udrede svære
straffebøder til slotsherren paa Bergenhus Jørgen Hanssen. Man
antager, at adelsmanden Orm Erikssøn af Vatneslegten har staaet
i spidsen for dette oprør, og at det var til straf herfor, han i det
følgende aar blev henrettet.

Under den nordiske syvaarskrig, som 1563—70 førtes mellem
kongerne Fredrik H af Danmark-Norge og Erik XIV og Johan af
Sverige, satte svenskerne under anførsel af franskmanden Claude
Collart (eller Claudius Gallus, som hans navn i latiniseret form
kaldes) sig i besiddelse af Trondhjems by og len samt egnens
eneste fæstning, Stenviksholm. For at drive fienden ud sendtes
den kongelige skibshøvedsmand Erik Munk til Hjørne opover fra
Bergen med en hær, der for en større del bestod af bønder fra
Nordhordland. Af disse havde lensherren Erik Rosenkrantz ladet
hver femte mand udbyde; til budstikken, som i denne anledning
blev udsendt, var der knyttet et reb til tegn paa, at hver den, der
undlod at fremmøde paa bestemt sted, skulde hænges. Fæstningen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:42:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free